Vi skal bestemt ikke undgå solen, men lære at være i solen med sund fornuft. Solkampagnen opfordrer derfor ikke til, at børn holdes inde mellem 12 og 15.
Man kan sagtens være ude midt på dagen, hvis man bare er i skygge, eller beskyttet af tøj, solhat og en solcreme, der er parfumefri og miljømærket, f.eks. Svanemærket eller Blomsten, der hvor tøjet ikke dækker. Derfor opfordrer Solkampagnen daginstitutionerne til at smøre børnene mindst én gang om dagen før børnene skal lege udendørs, fx. kl. 11.00.
Dog skal spædbørn holdes helt ude af solen og behøver derfor ikke at blive smurt med solcreme.
Store skader ved for megen uv-stråling
Får vi for store doser af solens skadelige uv-stråling, tager huden skade. Solbeskyttelse er derfor særlig vigtig i forhold til børn.
Jo tidligere barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet. Desuden er børn mere udsatte for kræftfremkaldende stoffer.
 |
| Hold øje med uv-indekset |
Uv-indekset – hjælp til sikker solbeskyttelseDen største koncentration af uv-stråling falder mellem 12 og 15. Derfor er det særligt vigtigt at beskytte sig i dette tidsrum. uv-indekset er en god hjælp til at finde ud af, hvornår det er nødvendigt.
Er uv-indekset 3 eller derover, er det tid til solbeskyttelse. Tilmeld jer uv-indekset her på hjemmesiden og få et dagligt uv-varsel per e-mail, når uv-indekset er 3 eller mere. Det er let og gratis.
D-vitamin og solSollys er vigtig, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin. Solkampagnen anbefaler derfor, at vi skruer ned, men ikke slukker, for solen.
De fleste børn og voksne får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når vi i hverdagen opholder os udendørs med solbeskyttelse midt på dagen, når uv-indekset er højt.
Kroppen regulerer selv dannelsen af D-vitaminD-vitamin opbygges i løbet af ganske få min. midt på dagen eller over lidt længere tid udenfor middagstimerne. Lageret af D-vitamin kan kroppen tære på om vinteren, hvor vi ikke kan få D-vitamin fra solen.
Huden stopper med at danne D-vitamin, når der er dannet nok.
 |
| Kort tid i solen flere gange om ugen er bedst til at sikre D-vitaminen |
Der er derfor ikke vundet noget ved at være længe i solen – kort tid flere gange om ugen er bedst.
Selv med solbeskyttelse som f.eks. solcreme, eller hvis man opholder sig i skyggen, danner huden D-vitamin.
Vedtag en solpolitikDet er en rigtig god idé, at I vedtager en solpoltik i institutionen. På den måde arbejder I aktivt med solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden.
De fire solråd
Det er nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Solkampagnens fire solråd.
Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, børnene kan gøre mellem 12 og 15, når UV-indexet er 3 eller mere, er at lege i skyggen. Vil de gerne være i solen, skal de have tøj på, der dækker til knæ og albuer og solhat samt solcreme, hvor tøjet ikke dækker.