Sitemap

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

SFO

Det er meget vigtigt, at børn beskyttes i solen. Jo flere solskoldninger vi får i barndommen, jo større er risikoen for, at vi udvikler kræft i huden senere i livet.

Med siesta, solhat og solcreme er det let at forebygge kræft i huden
Kræft i huden - den hyppigste kræftform i Danmark
Modermærkekræft og almindelig hudkræft – under ét kræft i huden – er blevet de hyppigste kræftformer i Danmark. 

Solskoldninger og UV-strålingsdosis
Det skyldes danskernes uhensigtsmæssige solvaner. Mange får for mange solskoldninger og en for høj livstidsdosis UV-stråling fra solen og solarier.

Jo flere solskoldninger, man får i løbet af livet, og jo højere livstidsdosis af UV-stråling, des større er risikoen for at udvikle kræft i huden.

Børn er særligt sårbare
Børn og unge er særligt modtagelige for kræftfremkaldende faktorer. Derfor er det især vigtigt at undgå solskoldninger i barn- og ungdommen.

Solkampagnen – 'Skru ned for solen mellem 12 & 15'
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden sætter med kampagnen ’Skru ned for solen mellem 12 & 15’ fokus på sol og kræft i huden. Med solrådene siesta, solhat, solcreme og sluk solariet er kampagnen en venlig håndsrækning, der skal hjælpe danskerne med at få sunde solvaner og undgå solariet.

Med en solpolitik er I med til at forebygge kræft i huden hos børnene
Solbeskyttelse er særlig vigtig for børn 
Børn skal ikke holdes væk fra solen. Men det er vigtigt, at de er beskyttet, når de er i solen midt på dagen og UV-indexet er 3 eller mere.

Derved undgår de solskoldninger og for megen UV-stråling og på længere sigt at være i risiko for at udvikle kræft i huden.

UV-indexet – hjælp til sikker solbeskyttelse
Den største koncentration af solens skadelige UV-stråling falder mellem kl. 12 og 15. UV-indexet er en god hjælp til at finde ud af, hvornår man skal bruge solbeskyttelse.

Er UV-indexet 3 eller mere, er det tid til at finde solhat, tøj og/eller solcreme frem.

Tilmeld jer UV-indexet her på hjemmesiden og få et dagligt UV-varsel per e-mail eller sms, når UV-indexet er 3 eller derover. Måske kan en af de voksne skrive det på en tavle. På den måde kan alle i SFO'en se, om I skal beskytte jer i solen i dag.

Børn i SFO'en
Solkampagnen opfordrer bestemt ikke til, at børn skal være inden døre mellem kl. 12 og 15. Men da børn typisk er i SFO'en fra kl. 13., er det vigtigt, at de bliver beskyttet i solen, hvis I er ude i en længere periode mellem kl. 12 og 15 på dage, hvor UV-indexet er 3 eller derover.

Er det ikke muligt for børnene at være i skyggen, eller vil de gerne være i solen, anbefaler vi, at de bruger tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat samt svanemærket solcreme, hvor tøjet ikke dækker.

Et solsejl giver god beskyttelse mod UV-stråling hele dagen
Sjov i skyggen
Man kan sagtens have det sjovt i skyggen. Byg fx huler. Det er også en god idé at sætte et solsejl op. Under det er børnene beskyttet mod UV-stråling hele dagen. 

Vedtag en solpolitik
Det er en rigtig god idé, at I vedtager en solpoltik i SFO'en. På den måde arbejder I aktivt med solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden. Når I har vedtaget en solpolitik, kan I melde jer ind i Solklubben. 

Meld jer ind i Solklubben
Solklubben er vores gratis tilbud til bl.a. SFO'er, skoler og ungdomsuddannelser, der har en solpolitik.

Når I er medlem, får I løbende tilsendt materialer m.m. om solbeskyttelse helt gratis. I får desuden gode rabatter på vores forskellige solprodukter. Læs mere i nedenstående links.


Nyd solen
Gå ud og nyd solen og lyset sammen med børnene, men gør det med omtanke. Så undgår I solskoldninger og forebygger kræft i huden.

Det er heldigvis let, hvis I holder øje med UV-indexet og følger solrådene om siesta, solhat og solcreme og slukker for solariet. 

Få en solpolitik og bliv medlem af Solklubben

 



Lisbet Schønau

Sidst ændret: 19-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens bekæmpelse

Skru ned for solen mellem 12&15
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
sol@cancer.dk
Solkampagnens medarbejdere

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket