Sitemap

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Solpolitik

Det er en rigtig god idé at vedtage en solpoltik. På den måde er I med til at forebygge kræft i huden og give børn og unge sunde solvaner. Fornuftig soladfærd forebygger nemlig kræft i huden.

Det er særligt vigtigt, at børn og unge bliver beskyttet i solen og undgår solarier
Hvorfor vedtage en solpoltik?
I dag lever mere end 120.000 danskere med modermærkekræft eller almindelig hudkræft, der under ét betegnes kræft i huden. Kræft i huden er således den hyppigste kræftform i Danmark.

De mange tilfælde af kræft i huden i Danmark skyldes, at danskerne gennem mange år ikke har beskyttet sig godt nok i solen. Derudover er mange af os også flittige gæster i solarier.

Jo flere solskoldninger jo større risiko
Jo tidligere børn og unge udsættes for megen UV-stråling og får solskoldninger fra solen eller solarier, jo større er deres risiko for at udvikle kræft i huden senere i livet. 

Undgå solskoldninger
Det handler med andre ord om at undgå solskoldninger og for høje doser af UV-stråling. Vedtager I en solpoltik, kan I aktivt være med til at forebygge solskoldninger og på længere sigt kræft i huden hos børn og unge.

Med en solpolitik er I med til at forebygge kræft i huden
Vedtag en solpolitik og kom med i Solklubben  
Få en solpolitik og meld jer ind i Solklubben. Solklubben er et gratis tilbud fra 'Skru ned for solen mellem 12 & 15' til bl.a. SFO'er, skoler og uddannelsesinstitutioner, der har vedtaget en solpolitik.

I jeres solpolitik skal I beskrive, hvordan I skruer ned for solen mellem 12 & 15 med solrådene siesta, solhat, solcreme og sluk solariet.

Medlemsfordele:

  • Solbeskyttelsesprodukter med rabat
  • Den nyeste viden om solsikkerhed
  • 2 pakker om året med informationsmaterialer og sjove solsikre aktiviteter for børn og voksne
  • Et diplom til væggen, der viser at I er solsikre
  • En e-mail med en årlig evaluering af jeres solpolitik

Her er indmeldelsesblanketter, som I kan udfylde og sende ind til Solklubben sammen med jeres kontaktdata: 

Hvis I ønsker at printe jeres solpolitik samt den udfyldte indmeldelsesblanket (indmeldelsesblanket), så kan I sende dem med almindelig post til os:

Solklubben
Skru ned for Solen
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os på telefon 3525 7500 - eller på sol@cancer.dk

Find produkterne på hjemmesiden
Bluse der beskytter mod UV-stråling

Medlemskab af Solklubben giver mulighed for at købe solbeskyttelsesprodukter med rabat.

I skal blot ringe ind til Kræftens Bekæmpelses servicecenter og afgive jeres bestilling og medlemsnummer på tlf.:35 25 71 00.

I finder alle produkter på vores hjemmeside www.skrunedforsolen.dk under solshop.

OBS! Der kan være enkelte produkter, der ikke har solklubrabat. Det kan Servicecentret oplyse jer om.


Lisbet Schønau

Sidst ændret: 19-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens bekæmpelse

Skru ned for solen mellem 12&15
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
sol@cancer.dk
Solkampagnens medarbejdere

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket