Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Børn skal beskyttes mod solens skadelige UV-stråler. Det gør man bedst ved at tilbringe mindre tid i direkte sol mellem kl. 12 & 15.
|

|
Siesta er en dejlig pause fra solens stråler |
Hold Siesta
Hold pause fra solen i hvert fald mellem kl. 12 & 15. Det er nemlig i middagstimerne, at solen er stærkest, fordi ca. halvdelen af dagens samlede mængde UV-stråling falder her.
Det behøver ikke at være kedeligt at holde siesta. Lav sjove aktiviteter i skyggen, I kan f.eks. spille, læse bøger, bygge huler, sove til middag, tegne en flot tegning eller spise frokost.
Brug hat
Klæd børn på med en hat med bred skygge. Hatten bør dække hoved og ører, og skygge for ansigt og nakke. Husk også solbriller med både UVA- og UVB-beskyttelse.
 |
| Tøj beskytter bedst mod solens UV-stråling. |
Brug løst og tørt tøj
Klæd børn i løstsiddende tøj, der går til knæ og albuer. Vådt tøj yder ikke den samme UV-beskyttelse, som tørt. Skift derfor tøj, hvis det er blevet vådt. Der findes tøj med garanteret UV-beskyttelse, også når det er vådt.
Smør med solcreme
Smør børn ind i solcreme de steder, hvor huden ikke er dækket af tøj. Husk nakken, næsen, ørerne, ansigtet og fødderne. Brug rigeligt med vandfast solcreme faktor 15 eller mere, som beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. I lande tæt på ækvator kan man vælge en højere faktor.
Smør før I går ud
Smør med rigelige mængder solcreme, ca. 20 minutter før barnet går ud i solen. Benyt ca. 20 ml solcreme til en hel barnekrop. Det svarer til én barnehåndfuld. Gentag indsmøringen senere på dagen.
Kender du skyggereglen?
Er din skygge kortere end din egen højde - skal du huske at beskytte dig mod solen.
Video "Børn i solen"
Hvordan kan vi være sikre på, at vores børn får en god ferie i solen? Se spot fra TV2 Vejret, februar 2009, og læs mere om UV-beskyttende tøj og de enkelte solråd.
UV-beskyttende tøj
Siesta
Solhat
Solcreme
Line Rasmussen
Sidst ændret: 05-07-2010
Nøgleord på siden: