Det faglige grundlag skabes i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, DMI, Danske Dermatologer og Kræftens Bekæmpelse. MATAS sikrer udsendelse af information til daginstitutioner og skoler.
Vi samarbejder desuden med en lang række virksomheder om events, solbeskyttelsesprodukter og produkter, der skaber opmærksomhed om, at vi skal skrue ned for solen mellem 12 og 15 i sommerperioden, når solen står højt på himlen.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) og Kræftens Bekæmpelse samarbejder om Solkampagnen og har lagt en fælles 4-årig strategi frem til 2013. I Solkampagnens første tre leveår fra 2007-2009 har TrygFonden doneret 10 mio. kr. årligt til arbejdet med at solsikre danskerne.TrygFonden har sikret det økonomiske grundlag for den 4-årige indsats med en bevilling på 73 millioner kr, der skal bidrage til at solsikre danskerne.
Sundhedsstyrelsen bidrager økonomisk til den landsdækkende oplysningskampagne. Sundhedsstyrelsen er også medafsender af folderen med de 4 gode solråd - "Skru ned for solen mellem 12 & 15".

Miljøstyrelsen er medafsender af solfolderen med de 4 gode solråd.

MATAS støtter Kræftens Bekæmpelses arbejde med forebyggelse af hudkræft. MATAS sikrer bl.a. udsendelsen af en stor informationspakke i UGE 13 til alle danske daginstitutioner og skoler. Den omfatter bl.a. børnebogen EN BOG OM SOLEN og plakater med solråd.
DMI og Danske Dermatologer
DMI og Danske Dermatologer står sammen med Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen om udbredelse af Solkampagnens faglige budskaber - herunder viden om UV-Indexet og dets indvirken på vores helbred.

TDC er sponsor for Solkampagnens aktiviteter på mobilområdet. TDC støtter bl.a. Solstafetten - et interaktivt undervisningsspil med mobil-, web- og gruppeaktiviteter for alle landets 5. klasser. Derudover donerer en lang række TDC- medarbejdere flere arbejdsdage på at hjælpe de danske børnehaver med at blive solsikre.

Atlantis Rejser sponsorerer rejser, der medvirker til at udbrede danskernes kendskab til Solkampagnens budskaber -især i forhold til at få gode solvaner på solferien. Atlantis Rejser sponsorerer også rejser til vinderne i flere af Solkampagnens konkurrencer.

Baby Banz sponsorerer solbrillegaver til medlemmer af Solklubben og donerer et beløb til Solkampagnen hver gang de sælger baby-solbriller. Solbrillerne fra Baby Banz har en fleksibel, justerbar hovedrem og 100% UV-beskyttende glas.

Experimentarium har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden udviklet Solstafetten, som er et interaktivt undervisningsforløb, der foregår over web og sms. Desuden er Experimentarium medudvikler på undervisningsmaterialet ”Solens stråler – Fra himmel til hud” for 4.-6. Klasse natur/teknik.

Fatboy sponsorerer Solkampagnen ved at donere 20 stk. Fatboy Bags – Eetwie og Jumper til præmier til Solkampagnens sommerevents rundt i hele landet. Solkampagnens sollounge er desuden indrettet med møbler fra Fatboy, som de solvarme besøgende kan slænge sig i.

MALA introducerer en UV TECH serie af solbeskyttelsestøj og støtter op om solkampagnen ved at yde et bidrag til forebyggelse af hudkræft. Solbeskyttelsestøjet fra MALA er standardiseret efter Australsk standard med solbeskyttelse svarende til faktor 50+. Tøjet sælges i børnetøjsbutikker landet over samt i webshops.

M.J. Michaelsen A/S blev etableret i 1829. Firmaet har igennem 178 år solgt og distribueret hatte og accessories af høj kvalitet. M.J. Michaelsen repræsenterer i dag bl.a. Borsalino, Italien, Stetson, U.S.A. samt Beatex, Frankrig. M.J. Michelsen står bag udviklingen og produktionen af solkampagnes hatte sortiment.

Pernille Bülow - anerkendt bornholmsk glaskunstner - designede et unikt solsmykke til Solkampagnen i 2007 og 2008. Solsmykket 2008 består af en hvid og to gule glasperler på en organisk garvet lædersnor. Perlerne er håndlavede efter gamle afrikanske teknikker. Ghanesiske kvinder producerede glasperlen af genbrugsglas som et led i et Fair Trade-projekt.

SkinCom-Nordic sponsorerer solkampagnen ved at have leveret 7 soltelte til solkampagnens sommerevents. Teltets sejl fjerner mere end 60% af de skadelige UV-stråler. Teltet kan sættes på både asfalt og i græs og er meget nemme at sætte op. På denne måde kan solkampagnens frivillige tilbyde skygge til publikum under solevents.

Solsejl Kompagniet sponsorerer solsejl til Solkampagnens events hen over sommeren på en række festivaler og strandarrangementer. Solsejl Kompagniet giver desuden en 20%-rabat på solsejl til medlemmer af Solklubben.

Teknologisk Institut tester Solkampagnens UV-beskyttende tøj for at dokumentere tekstilernes beskyttende egenskaber og for at sikre, at tøjet beskytter med den oplyste solbeskyttelsesfaktor. Teknologisk Institut har indledt et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden om at sætte fokus på solsikre legepladser ved hjælp af legepladskontrol.
Tak også til ...
Fotograf Robin Skjoldborg og hans hjælpere for at støtte Solkampagnen med gratis pressefotos.
Lirumlarumleg støtter Solkampagnen med gaver til Solklubben og andre aktiviteter for børn.

Darrol Mannequins støtter Solkampagnen med udlån af giner ved vores solsikre modeshow 28-4, 2009 på Teknologisk Institut, hvor vi viser, hvordan man kan være solsikker og chic samtidigt.

Deluca Film stiller gratis et filmhold til rådighed for vinderfilmen i Lommefilmskonkurrencen 2009, som lanceres i forbindelse med Sluk solariet-kampagnen 2009. I samarbejde med de unge bag vinderfilmen producerer Deluca Film lommefilemn til et professionelt reklamespot i samarbejde med instruktør Uffe Rørbæk.

I samarbejde med iFORM Kvindeløb 2011 har vi valgt at få vores budskab på årets løbs-t-shirt. Glæd jer.

FDM støtter Solkampagnen ved at uddele information om gode solråd til børn og voksne på FDMs campingpladser og på FDMs testcentre inden kør-selv-ferien.

FDM travel giver gode solråd, når du rejser, og uddeler information om gode solråd til børn og voksne på deres rejsebureauer.

Dansk Sejlunion støtter Solkampagnen gennem uddeling af materialer, formidling af solrådene og koordinering af events.
Til top
Tilbage