Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Sikker i solen med UV-index |
|
UV-indexet fortæller, hvornår man skal passe på i solen. Det er nemlig ikke temperaturen, der er afgørende for, om solen kan brænde, men derimod styrken af UV-strålingen, der allerede kan være høj i begyndelsen af foråret.
Tekniske problemer med UV-index
Vi har tekniske problemer med udsendelsen af Dagens UV-Index. Hold øje med UV-Indexet på dmi.dk, hvis du ikke får dit varsel. Vi beklager besværet.
UV-indexet viser styrken af UV-strålingen
UV-indexet er et slags termometer, som viser, hvornår man skal passe på i solen. Helt ligesom termometeret viser, om man skal tage en ekstra trøje på.
 |
| Hold øje med UV-indexet og følge solrådene, så du undgår rød og skadet hud |
UV-indexet giver dig Dagens UV-varsel - dvs. en dagsaktuel prognose for den gennemsnitlige mængde af UV-stråling i Danmark. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.
Se dit regionale UV-index her
Hvornår skal du beskytte dig?
Graden af UV-stråling afhænger af både skydække, ozonlagets tykkelse, solens stilling på himlen, partikler i luften osv.
Når UV-indexet er 3 eller højere, anbefaler Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, at man beskytter sig i solen. I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem kl. 12 & 15 fra april til september måned, at UV-indexet ligger højt, og hvor det er vigtigt at solbeskytte sig. Det gøres bedst ved at følge de tre solråd: siesta, solhat og solcreme.
Når UV-indexet er under 3, kan man nyde solen uden særlig beskyttelse.
Er UV-indexet 8 eller mere - sker ikke i Danmark men ofte på sydlige destinationer - skal du undlade at opholde dig i solen i middagstimerne, men i stedet gå indendørs eller søge skygge. Er du nødt til at opholde dig udendørs, så er tøj, hat og solcreme et absolut must!
Læs mere om UV-stråling
Nille Esberg
Sidst ændret: 06-04-2011
Nøgleord på siden:
uv perler