|
|
Skrunedforsolen.dk fortæller om sol og solbeskyttelse. Beskyt dig mod solens UV-stråling og undgå solariets kunstige UV-stråler. Begge dele kan give rynker og hudkræft.
| Stor økonomisk indsprøjtning til Solkampagnen
Kampagnen ”Skru ned for solen mellem 12&15” skal fortsat få danskerne til at omgås solen med omtanke og dermed forebygge kræft i huden.
TrygFonden har med 73 mio. kr. sikret det økonomiske grundlag for yderligere fire års indsats. Det betyder også, at Solkampagnens arbejde kan udbygges, så andre forebyggelseskampagner også kan drage nytte af erfaringerne.
|
 |
|
Solkampagnen møder danskerne på bl.a. festivaler, i parker og på strande. | |
Sydens skarpe solstråler skolder
Mange af de danskere, der tager på solferie, bliver overraskede over det kraftige bid i sydens sol. Resultatet er forbrændinger, der i bedste fald "kun" ødelægger en hyggelig ferie.
 |
| Det allerbedste, man kan gøre for sin hud, er at holde siesta midt på dagen, når UV-strålingen er højest. |
Når en gruppe på fire personer tager på solferie for at nyde lys og varme, ender det normalt med, at mindst én af dem bliver forbrændt. Det gør ondt og er irriterende her og nu, men på langt sigt kan hver eneste forbrænding være forbundet med en øget risiko for at få kræft i huden.
På den baggrund vil Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden igen i år hjælpe solferiegæsterne til at få en bedre ferie uden forbrændinger. Derfor er vi gået sammen med de største danske rejsebureauer og de store danske lufthavne i en kampagne, der skal få de rejsende til at tænke sig om.
PROTEKTOR HKH KRONPRINSESSE MARY: "På Tasmanien, hvor jeg voksede op, var det naturligt at beskytte sig mod solens stråler. Den tradition vil jeg gerne bringe med til mit nye land, Danmark.
Når sommersolen står højt på himlen, skal vi undgå at få for meget sol. Derfor skal vi søge skygge, bruge hat, bluse med ærme og solcreme. Så kan vi blive ved med at være ven med solen hele livet." |

|
|
|