Sitemap

Del med andre Print

Solskader kan spores

På dette foto ses en ung kvinde på 22 år, som allerede har pådraget sig en del solskader fra sol og muligvis solarier. Det blev hun dog først opmærksom på, da hun fik taget et foto med UV-kameraet.

Solskaderne er de fregnelignende prikker, som står frem på UV-fotoet, men som ikke er synlige på fotoet med almindeligt lys. Solskader forekommer typisk på ansigtets mest udsatte områder som pande, næse og kinder.

Fotoet kan ikke fortælle, om man har eller vil få kræft i huden, men jo flere solskader, man har pådraget sig, jo større er risikoen for, at man udvikler kræft i huden.

Solsikker event med UV-foto
Skoler og klinikker kan booke frivillige fra Solkampagnen til at afholde en solsikker UV-event, hvor deltagerne hver især får taget et foto med UV-kameraet. I den efterfølgende dialog får de identificeret solskaderne og bliver rådgivet om, hvordan de skal beskytte sig i solen. Vores erfaring er, at det giver stof til eftertanke hos den enkelte.

Solkampagnens besøg kan skræddersyes, så det indgår i sammenhæng med andre events eller som indslag på kurser og konferencer. Overvej evt. om der er klinikker eller skoler i nærheden, som du kan booke en event sammen med. Det vil være en god idé, at flere skoleklasser eller flere klinikker i samme område går sammen om at booke en event, så der er tilstrækkeligt med deltager til at få stablet en event på benene.

Besøget koster 3000,- for 3 timer plus transport og forplejning til de uddannede sunhedsfaglige frivillige, der udfører eventen. For at booke og høre nærmere kontakt: Iben Bentzen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, på telefon 3525 7706 eller e-mail ibenb@cancer.dk

Særlige omstændigheder for børn
Solkampagnen fotograferer ikke børn og unge under 18 med UV-kameraet. Grundet deres unge alder er deres solskader endnu ikke udviklede og synlige for kameraet. Det betyder imidlertid ikke, at de er uden solskader, så et UV-foto vil give dem en falsk tryghed.



Sidst ændret: 14-05-2012



Kræftens bekæmpelse

Skru ned for solen mellem 12&15
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
sol@cancer.dk
Solkampagnens medarbejdere

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket