Sitemap

Del med andre Print

Sluk solariet

Solarier udsender kunstig uv-stråling, der markant øger risikoen for kræft i huden. Der er dobbelt så stor risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis man bruger solarium, inden man fylder 35 år. Jo yngre man er, jo farligere er solariet.

Solarier og kræft i huden
Sammenhængen mellem uv-stråling fra sol og solarier og kræft i huden er enkel – jo flere forbrændinger og jo mere uv-stråling, jo større er risikoen for at udvikle sygdommen.

Danskernes sol- og solarievaner har i dag gjort kræft i huden til den hyppigste kræftform i Danmark. På verdensplan har vi indtaget en kedelig fjerde plads over lande med flest tilfælde af modermærkekræft - og det på trods af vores lange vinter og relativt få soltimer den resterende del af året.


Solariets stråling – særlig farlig for unge
Udsættes man for solariets intense uv-stråling, øger man markant risikoen for kræft i huden. Der er dobbelt så stor risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis man bruger solarium, inden man fylder 35 år. Børn og unge er mere udsatte for at få kræft fra uv-stråling, fordi deres krop er under udvikling. Derfor – jo yngre man er, jo farligere er solariet.

Solarieforbud for unge under 18 år

Ingen sikker sol i solariet 
I Danmark skal solarierne overholde en EU-standard, men niveauet for den stråling er ofte meget høj. Det betyder, at man risikerer at blive udsat for en stråling svarende til et uv-indeks på omkring 12 - det samme som strålingen på en varm sommerdag i Spanien.

Der er heller ingen særlige krav til uddannelse af personale. Man kan derfor ikke være sikker på at få korrekt vejledning i et solcenter.

Myter om solarium

Sluk solariet – det kan koste dig livet
1 ud af 7 danskere udvikler kræft i huden i løbet af deres liv. Lige nu lever mere end knap 130.000 danskere med sygdommen – tallet er stadigt stigende. Hver anden dag dør en dansker af kræft i huden. Den gode nyhed er dog, at det er let at forebygge denne kræfttype. Beskyt dig i sommerperioden med siesta, solhat og solcreme og sluk solariet hele året. 

Klik her og test din viden om solarier og kræft på 5 min.

 

Sundhedsstyrelsens holdning til solarium
Sundhedsstyrelsen har tre klare holdninger til brug af solarium:

  • Brug af solarier til andet end medicinsk brug er ikke tilrådeligt.
  • Unge under 18 år rådes til ikke at gå i solarium.
  • Personer med hudtype I og II rådes til ikke at gå i solarium.

Disse personer har typisk lys eller fregnet hud, lyst eller rødt hår og blå øjne. De bliver altid eller næsten altid forbrændt, når de opholder sig i solen.

I samarbejde med de andre nordiske lande har Sundhedsstyrelsen lavet en melding til EU om at stramme reglerne for brug af solarium.

Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside


Andre nyttige links:

Undersøgelse af solariebrug
Undersøgelser om danskernes solariebrug og solvaner
Solarium og kræft i huden

Faktaark om solarium (pdf)

Læs WHO's anbefalinger om solarier
Læs WHO's rapport om solarier


Til top

Tilbage



Tina Mellergaard Jensen

Sidst ændret: 13-10-2011



Kræftens bekæmpelse

Skru ned for solen mellem 12&15
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
sol@cancer.dk
Solkampagnens medarbejdere

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket