Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Faktor 30 beskytter ikke dobbelt så godt |
|
Vi anbefaler vandfast, svanemærket og allergitestet solcreme med faktor 15 som en god allround creme til de fleste danskere. Men husk, at hvis faktortallet skal holde, så skal du smøre rigeligt - dvs. mindst en håndfuld til en hel krop.
Brug højere faktor sydpå
Rejser du ned til sydens sol - eller skal du være længe i solen, når UV-indexet er højt - så er det en god idé at gå op i faktor og f.eks. vælge vandfast solcreme med faktor 30.
Når du vælger faktor og cremetype, skal du selvfølgelig være opmærksom på, hvor sart din hud er. Solcremen skal beskytte dig mod at blive rød og skoldet, men det betyder også noget, hvor længe, hvordan og hvornår du opholder dig i solen.
Skygge og tøj giver også god beskyttelse mod solen - og husk, at solens UV-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15.
Faktor 30 beskytter ikke dobbelt så godt!
I tabellen nedenfor kan du se, hvor mange procent af UV-strålingen der bliver stoppet af solcreme med forskellig faktor. Solcreme med faktor 15 stopper 93,3% af UV-strålingen fra solen, mens solcreme med faktor 30 kun stopper 3% flere stråler.
Faktor 30 beskytter altså ikke dobbelt så godt.
Solcreme med et højt faktortal er ofte dyr. Derfor er prisen for at få stoppet de allersidste procent af UV-stråler meget høj. Det kan i stedet være en god idé at købe en billigere solcreme med lidt lavere faktortal - og så til gengæld bruge den oftere eller smøre mere på.
Line Rasmussen
Sidst ændret: 19-04-2012