Sitemap

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Solcreme til solferien

I lande tæt på Ækvator skal man bruge solcreme med høj beskyttelsesfaktor, dvs. faktor (SPF) 30 eller højere, da UV-indexet kan blive meget højt. Det vigtigste er at smøre med rigelige mængder.

UV-strålingen er højere tættere på Ækvator
Husk at bruge solcreme med min. faktor 30 på solferien

Ved Ækvator er UV-indexet højt
Når man er på ferie, er man oftest mere udendørs end sædvanlig. Derfor er det en god ide at være ekstra påpasselig med at beskytte sig i solen.

På en skyfri sommerdag i Danmark, kan UV-indexet komme op på 7, mens det tilsvarende ved Ækvator, kan komme op på 15.

Solkampagnens anbefalinger
Vi anbefaler, at man på solferien:

• Bruger svanemærket, vandfast solcreme med høj beskyttelsesfaktor, dvs. faktor (SPF) 30 eller højere
• Bruger en bredspektret creme, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling
• Smører sig med rigelige mængder, ellers falder faktortallet – én krop en håndfuld
• Smører oftere end herhjemme, særligt når man har været i kontakt med vand, sand eller har svedt
• Køber en creme, der ikke indeholder stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet er fjernet fra solcremer solgt i Danmark, men forekommer i cremer købt i udlandet

Solcreme er ikke farlig


Gør som de lokale - hold siesta i skyggen
Solcreme må ikke være primær beskyttelse
Der trænger altid lidt UV-stråling gennem solcreme. Derfor er det særligt vigtigt, at man ikke bruger solcreme som primær beskyttelse, når man er sydpå.

Tag løstsiddende og tætvævet tøj og en solhat på, og gør som de lokale - hold siesta i skyggen mellem 12 og 15.

UV-indexet på rejsen

Solcreme forlænger ikke tiden i solen
Husk, at solcreme ikke forlænger den tid, du kan være i solen. Den beskytter dig blot tilstrækkeligt mod UV-strålingen i et begrænset tidsrum.

Få UV-indexet på dit rejsemål
På DMI's hjemmeside kan du finde en prognose over, hvad UV-indexet er på en lang række rejsemål. Det kan være en god hjælp at kende UV-indexet, inden man rejser, hvis man f.eks. gerne vil købe solcreme hjemmefra.

Se UV-index for hele verden hos DMI


Andre nyttige links:

Børn og solcreme

Faktaark om solferie i udlandet (pdf)
Faktaark om solbeskyttelse for børn (pdf)
Faktaark om solcreme (pdf)

 

Til top

Tilbage



Line Rasmussen

Sidst ændret: 19-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens bekæmpelse

Skru ned for solen mellem 12&15
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf.: 3525 7500
sol@cancer.dk
Solkampagnens medarbejdere

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Åbningstider
Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00
Helligdage lukket