Årets sjoveste velgørenhedsshow, Comedy Aid - Standup for livet
For fjerde år i træk har FBI og Kræftens Bekæmpelse indgået et samarbejde
Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge med kræft i livet. Pengene bruges blandt andet til forebyggende oplysningskampagner, forskning i en bedre og mere skånsom behandling af kræftramte børn eller til at give børn, der har kræft tæt inde på livet, muligheden for at komme i en sorggruppe og bearbejde det virvar af tanker og følelser, de bærer rundt på.
Lasse Rimmer og Omar Marzouk var værter for Comedy Aid 2012
Frontfigurer og værter for 2012 var de to populære komikere Lasse Rimmer og Omar Marzouk.

Line-up
Anders Fjeldsted, Brian Mørk, Carsten Bang, Christian Fuhlendorff, Dan Andersen, Elias Ehlers, Jacob Wilson, Jonathan Spang, Linda P, Martin Høgsted, Michael Schøt, Mikael Wulff, Nikolaj Stokholm, Ruben Søltoft, Thomas Hartmann, Thomas Warberg Thomas Wivel, Tobias Dybvad og Torben Chris.
Komikere stiller gratis op
Alle komikerne stillede igen op gratis for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. “I år er et helt særligt år, fordi vi også kan fejre 20 års jubilæum for vores arbejde for velgørenhed”, siger Peter Alan Wheatley, direktør for FBI, og fortsætter, ”Jeg håber, det sælger nogle ekstra billetter. For hver solgt billet øger overskuddet til Kræftens Bekæmpelse og gør en tilsvarende større forskel hos de børn og unge, der er berørt. Det giver da mening!”