Siden starten af november 2010 har REMA 1000 støttet Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge, der har kræft tæt inde på livet. Samarbejdet er baseret på fire større kampagner hen over året.
 |
| Anders Rene Jensen, Indkøbs- og marketingdirektør |
REMA 1000 har på udvalgte sortimentsvarer valgt at donere en stor del af deres fortjeneste til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge. Udvalgte varer så som kildevand, plastposer, gulerødder og udvalgte rugbrød sælges til fordel for Kræftens Bekæmpelse hele året.
- Her i REMA 1000 har vi valgt at tage et medansvar, siger Anders Rene Jensen, Indkøbs- og marketingdirektør hos REMA 1000. Vi mener, at det er meget sund moral at gi´ - og ikke bare gi´ pokker! REMA 1000 har også integreret samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse fra top til bund i organisationen for at opnå en god ambassadøreffekt hele vejen ud til kunderne. Alle ansatte får tilbudt et medlemskab af Kræftens Bekæmpelse.
I 2011 havde Rema 1000 og Rema 1000's kunder givet mere end 3,1 mio. kr. til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge.
Du kan finde din nærmeste REMA 1000 butik på www.REMA1000.dk