REMA 1000 er ikke bare discount – men discount med holdning. Det tages alvorligt.
REMA 1000 har valgt at tage et medansvar, og derfor støtter de Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge inden for forskning, forebyggelse og rådgivning.
Det kan man gøre året rundt ved køb af udvalgte produkter i det faste sortiment fx brød, gulerødder, vand, m.m. og i forbindelse med specifikke kampagner.
Fra uge 44 kan man købe fantastisk flotte T-shirts, kalendre, uldne sokker, julegavepapir og dejlige varme huer og handsker.
I hele november og december måned sælges stjernepins, som er symbol for håb.
”Vi håber på, at rigtig mange vil støtte op om salget af stjerner. Det kan være med til at skabe håb og støtte til børn i samme situation som Emil”, siger Hanne Pallisgaard, mor til Emil på 12 år. Han er netop blevet raskmeldt efter 4 seje år med en kræftsygdom.
”Ja, så han er som mange andre 12-årige – han har livet foran sig og lever det til fulde! Når han bliver stor vil han gerne være læge, og det siger jo en del”, afslutter Hanne.
Emil og hans mor Hanne er afbildet på årets stjernedisplays.
”Vi mener, at det er meget sund moral at gi´ og ikke bare gi´ pokker”, siger Indkøbs- og Marketingdirektør Anders René Jensen. Det viser REMA 1000 også ved, at alle medarbejdere bærer en stjerne for livet. De er de bedste ambassadører, for de møder kunderne hver dag.
Find nærmeste REMA 1000 butik på www.rema1000.dk