Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Eventfrivillig, indsamler og kampagneleder |
|

Kræftens Bekæmpelse er en privat forening, der er helt afhængig af bidrag fra private og erhvervslivet. Vi modtager kun 7 % af vores indtægter fra staten via tips- og lottomidlerne.
Derfor har vi brug for frivillige, der kan samle ind til den gode sag.
Sådan arbejder du
Som indsamler, frivillig til arrangementer og kampagneleder kan du arbejde hele året og til forskellige arrangementer.
Det kan være, at du gerne vil gøre en ekstra indsats i forbindelse med vores landsindsamling og for eksempel være kampagneleder i din kommune. Eller hjælpe til på dagen som indsamler.
Det kan også være, at du vil hjælpe til med at gøre Lyserød Lørdag (www.lyserødlørdag.dk) til en endnu større succes. Til Lyserød Lørdag står frivillige, butikker og foreninger bag en lang række lyserøde aktiviteter og events - alt sammen for at skabe opmærksomhed og samle penge ind til brystkræftsagen.
Eller det kan være, at du gerne være med til Stafet for Livet (www.stafetforlivet.dk) , der er et døgn med aktiviteter, underholdning og oplysning. Stafet for Livet givet støtte til alle, der er berørt af kræft - og alle kan være med. Stafetten foregår nemlig i dit eget tempo, og hold dannes typisk af venner, familie og kolleger.
Sidste men ikke mindst kan det være, at dit hjerte bannker for golf. Så kan du arrangere en golfturnering sammen med den lokale klub (www.pinkcup.dk) og lade overskuddet gå til Kræftens Bekæmpelse.
Bliv frivillig
Vil du være indsamler, deltage i for eksempel Stafet for Livet eller være kampagneleder så meld dig her:
Har du spørgsmål
Hvis du er interesseret i at blive indsamler, deltage i Stafet for Livet eller blive kampagneleder, så kontakt frivilligindsats.
Tlf.: 35 25 75 11
Mail: frivilligindsats@cancer.dk
Tilbage
Nøgleord på siden: