Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Det opnåede vi i 2009

Hvert år intensiverer vi indsatsen for at nå vores mål om ”Et liv uden kræft”. Det kræver langsigtede og ambitiøse forskningsindsatser, der løber over perioder på 5-10 år. Det kræver også større og større fokus på forebyggelse og patientstøtte.

Vi har lavet et kort oprids af nogle konkrete resultater, vi har opnået i 2009. Resultaterne for 2010 vil blive beskrevet til juni, når årsberetningen bliver offentliggjort.

Kræftens Bekæmpelse står for halvdelen af al kræftforskning i Danmark
Kræftens Bekæmpelse brugte i 2009 i alt 250 mio. kroner på kræftforskning i egne laboratorier og som tilskud til sygehuse, universiteter osv. Dermed står vi for halvdelen af kræftforskningen i Danmark.

Patientrådgivninger flytter tættere på hospitalerne

Foto: Hejmdal Kræftpatienternes Hus
Kræftpatienter skal have den bedst mulige støtte under behandlingen. Første skridt er taget i Århus, hvor Hejmdal – Kræftpatienternes Hus åbnede i september. I samarbejde med TrygFonden skabes der nye rådgivningscentre tæt på landets øvrige kræftbehandlingscentre i de kommende år.

Indsats mod solarieforbud har båret frugt
Foto: Colourbox
Kræftens Bekæmpelse har kørt et intensivt forløb for at oplyse politikere, sundhedsfaglige og den brede danske befolkning om solariernes farlige stråler. Det har nu båret frugt. Antallet af danskere, som går ind for solarieforbud til unge under 18 år, er steget fra 45 % til 55 %. Én gang solarium om måneden øger risikoen for modermærkekræft med op til tre gange.


Gratis vaccine mod livmoderhalskræft til 12-15-årige piger

Foto: Vidunderlivet
HPV-vaccinen er nu blevet et tilbud til 12 - 15-årige piger i det offentlige vaccinationsprogram, og vi har gennemført en oplysningskampagne for pigerne og deres familier. 227.000 danske piger og kvinder er nu vaccineret mod livmoderhalskræft. Vi fortsætter indsatsen for at få udbredt vaccinen, som beskytter effektivt mod livmoderhalskræft, til piger op til 26 år.


Sidst ændret: 15-01-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen