Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Særlige fokusområder i 2010 |
|
Tidlig diagnosticering
Forebyggelse og en sundere livsstil er af afgørende betydning. Men det kan ikke være rigtigt, at hver femte kræftpatient stadig venter mere end et halvt år fra første symptom, til behandlingen går i gang. Jo tidligere kræften opdages, desto større er chancen for at overleve. Faktisk koster sen diagnosticering op mod 3 liv om dagen.
Vi har afsat 100 mio. kroner til forskning i, hvordan vi får kræftramte danskere hurtigere i behandling. Vi vil kunne redde hundredvis af menneskeliv hvert år. Fra starten af 2010 åbner verdens førende center for hurtig udredning af kræftsygdomme på Århus Universitet.
Vaccine mod livmoderhalskræft (HPV) redder liv
Når det gælder om at bekæmpe livmoderhalskræft, er vi allerede godt på vej. Indførelsen af den nye HPV-vaccine til piger under 16 år er en landvinding af dimensioner. Nu mangler vi bare at få politikerne overbevist om, at også kvinder helt op til 26 år skal vaccineres. Vi arbejder ihærdigt på at nå målet. For vi skal væk fra bundplaceringen i EU, når det gælder livmoderhalskræft.
Rehabilitering - hjælp til kræftoverleverne
En af de helt store udfordringer i 2010 bliver en målrettet indsats for at hjælpe de over 200.000 kræftpatienter, der i dag lever med en kræftdiagnose. For de fleste kan det være umådelig svært – både fysisk og psykisk – at vende tilbage til hverdagen efter et opslidende og ofte langvarigt sygdomsforløb. Vi skal stå klar med professionel hjælp – også til de pårørende.
Vores viden om rehabilitering er opbygget gennem mange års erfaring. Men vi vil gerne blive endnu bedre til at sætte ind dér, hvor der er brug for det, og har derfor lovet 100 millioner kr. til en intensiveret forskningsindsats over de næste ti år.
Regional kemoterapi (Frankfurt-behandling)
Flere hundrede kræftpatienter tager for egen regning til behandling med regional kemoterapi i Frankfurt. Kræftens Bekæmpelse har lovet 5 mio. kroner til Herlev Hospital for at køre et stort forskningsprojekt med regional kemoterapi. Formålet er at kunne tilbyde behandlingen i Danmark og samtidig skabe grundlag for at rådgive patienterne bedre.
Nøgleord på siden: