Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kæmpe opbakning til sæsonens stafetter |
|
I weekenden tog over 1500 danskere kampen op mod kræften ved Stafet For Livet i Odense og Næstved.
Holddeltagere, Fightere og frivillige kæmpede stædigt videre trods regn og blæst og viste, at de har oplevet langt værre ting end dårligt vejr – som kræftpatienter eller pårørende.
I Næstved deltog over dobbelt så mange holddeltagere som sidste år for at samle penge ind til kampen mod kræft. 1100 deltagere var på skift på banen i de 24 timer stafetten varede trods den voldsomme regn, og overskuddet ser ud til at blive fordoblet i forhold til 2010.

Odense kom med på stafet-landkortet for første gang i år som den 10. stafet. Her kæmpede 250 deltagere for at vise deres opbakning og støtte til Kræftens Bekæmpelse. Også her meldes der om et flot overskud.
Generelt bakker flere og flere op om projektet, og Stafet For Livet er blevet en fast tradition for mange indbyggere i de 10 stafet-byer.
I de kommende weekender sender vi stafetten videre til:
- 3.-4. september: Syddjurs, Svendborg, Sønderborg og Vejen
- 10.-11. september: Frederikshavn
Stafet For Livet er verdens største fundraising aktivitet.
Det er en 18-24 timers holdaktivitet med underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle der er berørt af kræft.
Hele overskuddet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forebyggelse, forskning og patientstøtte.
Læs mere på www.stafetforlivet.dk
Nøgleord på siden: