Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Sådan opretter du et testamente

Hvis dine ønsker er meget enkle, kan du i princippet selv skrive dit testamente. I de fleste tilfælde anbefaler Kræftens Bekæmpelse dog, at du henvender dig til en advokat. Ligeledes anbefaler vi, at du registrerer dit testamente hos en notar, uanset om du selv har skrevet det, eller det er udfærdiget af en advokat.

Notaren registerer testamentet
Notaren er typisk en jurist med tilknytning til det lokale dommerkontor. Notaren hjælper ikke med at udfærdige testamentet, men lægger det i et register over notartestamenter. Derved sikrer du, at testamentet altid vil komme for dagens lys, og at de ønsker, du har udtrykt i testamentet, vil blive opfyldt. At få testamentet stemplet hos notaren koster ca. 300 kr.

To vidner
Hvis du ikke ønsker at oprette dit testamente ved notaren, eller hvis du er forhindret i det, kan du oprette et testamente foran to vidner.

Følgende betingelser skal være opfyldt, for at testamentet er gyldigt:

  1. Testator skal være ved sin fornufts fulde brug. (Det gælder naturligvis også ved testamenter oprettet for notaren.)
  2. Testator skal skrive under eller vedkende sig testamentet, mens begge vidner samtidig er til stede.
  3. Vidnerne skal herefter straks skrive deres navne på testamentet.
  4. Vidnerne skal vide, at det er et testamente, de bevidner, og at de skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske.
  5. De vidner, der skriver under på testamentet, skal være fyldt 18 år, og må ikke selv være betænkt i testamentet.

Gyldigt testamente
Testamentet er kun gyldigt, hvis det er underskrevet af en notar eller to vidner.

Vidnetestamentet har principielt samme gyldighed som notartestamentet, men testamentet findes kun i et eksemplar og kan derfor blive væk. Endvidere, har det den svaghed, at hvis, der efter testators død, opstår tvivl om testamentets gyldighed, kan det være svært at bevise, hvad der har været testators ønske, hvis eksempelvis et eller begge vidner er afgået ved døden.

 



Ansvarlig: chj@cancer.dk

Sidst ændret: 07-01-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen