Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kræftbehandling i Region Sjælland

Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet, at der i første halvår af 2007 skal udarbejdes en plan for den fremtidige sygehusstruktur i regionen. I denne uge blev første skridt til udarbejdelsen af en plan taget. Regionen offentliggjorde oplægget "Principper for specialeplanlægning i Region Sjælland". Oplægget indeholder en række overvejelser og mulige modeller for den fremtidige sygehusstruktur.

Oplægget bygger på regionsrådets vision, som er: "Et sygehusvæsen, der er borgeres førstevalg i kraft af sine kvaliteter". Regionen har et mål om, at 95% af alle behandlinger finder sted i regionens eget sygehusvæsen.

Oplægget inddrager også overvejelser i forhold til nogle af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Kræftplan II. Kræftplan II lægger blandt andet op til, at den kirurgiske kræftbehandling samles i større enheder, og at der samtidig bør gives mulighed for et samarbejde på tværs af lægefaglige discipliner.

Offentlig debat
Offentliggørelsen af planen har skabt stor offentlig debat i Region Sjælland. Debatten har i stor udstrækning handlet om lukning og placering af sygehuse.

- For Kræftens Bekæmpelse er det vigtigt, at vi lægger os op af Kræftplan II's anbefalinger, og at vi forholder os til behandlingskvaliteten frem for placeringen af det enkelte sygehus, siger regionskonsulent Sissel Lindgaard fra Kræftens Bekæmpelse, og dette giver planen os mulighed for.
Intet er besluttet endnu i Region Sjælland. Regionen har inviteret blandt andet patientforeninger til at indgive høringssvar inden d. 10. april. Samtidig er der åbent for en offentlig debat på regionens hjemmeside www.regionsjaelland.dk

Regionsrådet forventer at have truffet afgørelse om sigtelinierne i de kommende planer inden sommerferien.



Af Janne Wennerstrøm




Sidst ændret: 23-02-2007


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen