 |
|
Regionsudvalgsmed-
lem Dorrit Verding,
Region Sjælland |
Dorrit har været patientvejleder i Vestsjællands Amt, siden patientvejlederfunktionen blev oprettet i 1997, og hun brænder for arbejdet med at hjælpe med at løse de problemer, som patienterne render ind i ved kontakten med sundhedsvæsenet. Derfor er hun fortsat som patientvejleder i det nye patientkontor i Region Sjælland.
Dorrit har inden hun blev patientvejleder siddet i sygehusledelsen på Holbæk Sygehus, og inden da startede hun patienthotellet op på Rigshospitalet. Hun har i en årrække været aktiv i lokalforeningen i Holbæk. I alt, hvad hun har lavet, har hun talt varmt for brugerindflydelse, så hun har mange erfaringer både med selv at arbejde som frivillig og med at være på den anden side af bordet og være den, der inddrager brugerne.
Hvad fik dig til at gå ind i Regionsudvalget? - Det blev jeg opfordret til af både min egen lokalforening og af regionskonsulenten. Jeg blev nok presset lidt, men tænkte også at det er klart, at jeg blev det, for jeg har nogle kæpheste og vil også gerne være med til at påvirke systemet.
Hvad er det for nogen kæpheste? - Den diagnostiske udredning. Det er her, jeg oplever den største frustration. Godt nok er det strålebehandlingens ventetider, der er i fokus, men for den enkelte patient og pårørende er det alligevel lidt lettere at vente på strålebehandling, fordi de har vished. Uvisheden inden du får svar på, om du har kræft, det er den svære.
Jeg kan ærgre mig over, når man har fundet modellen for hurtig udredning og diagnosticering, som i Vejle med pakkeløsninger, at man så ikke lynhurtigt følger de gode idéer andre steder. Det er jo alle tiders model, men klinikkerne går i forsvar.
Hvordan ser du udvalgets rolle? - Jeg synes helt klart, at vi skal følge op på det her og presse på for at få speedet den diagnostiske udredning op.
- Så tror jeg også, at vi kan gøre en forskel i samarbejde med lokalforeningerne i forhold til at presse på for at få kommunerne til at tage godt hånd om forebyggelse og rehabilitering.
- Regionsudvalget skal finde sin plads i organisationens arbejde, og organisationen skal også finde ud af at bruge regionsudvalget. Det er en styrke og giver muligheder, at der er kommet så meget power på regionskonsulenterne. Jeg kan se, at de, der er ansat landet over, er i stand til virkelig at fungere som embedsmænd. De kan lave et godt grundarbejde, og det er en betingelse for, at regionsudvalget kan blive en succes med at påvirke politisk. Der skal jo noget faglighed bag for at kunne påvirke. Udvalget skal have de faglige argumenter fra konsulenterne, for de, der sidder i udvalgene, har jo deres travle hverdag og får ikke selv gjort forarbejdet grundigt nok. Så jeg synes, at ansættelsen af to konsulenter i hver region er en stærk struktur.
Hvordan ser du, at udvalget kan påvirke politisk?
- Vi kan invitere os selv til møder med politikerne, og jeg synes også, at vi skal lægge hovederne i blød for at tænke nyt og anderledes. Jeg tænker, at vi skal gå mere i pressen og gerne lave pressemeddelelser fra udvalget. Og så skal vi hele tiden tænke de relevante lokalforeninger ind i udvalgets arbejde og planer, ligesom hovedkontoret skal tænke udvalgene ind i deres planer og møder med regionerne.
Dorrit, du havde også en anden kæphest, vil du fortælle om den? - Jeg vil gerne have, at lokale patientforeninger kommer mere i spil. Kræftens Bekæmpelse er en meget stor forening repræsenterende et sygdomsfelt, som stort set involverer alle lægelige specialer, derfor er kontakten oftest kun på topplan. Jeg vil gerne have et direkte samarbejde mellem patientforeningerne og klinikken, som det samarbejde Mammakirurgisk Afdeling i Ringsted har med Foreningen for De Brystoperede. Jeg ser gerne, at der dannes brugerråd i klinikkerne.
Og hvilken rolle kan regionsudvalget spille i forbindelse med en sådan brugerinddragelse? - Jeg kunne godt se udvalget i den rolle, at vi inviterer en funktionsledelse sammen med en patientforening for det pågældende speciale, så vi får drøftelserne i gang om, hvordan patienterfaringer kan inddrages. Vi skal opfordre klinikkerne til at inddrage patientforeningerne. De kan for eksempel stille et lokale til rådighed i afdelingen, så for eksempel en nydiagnosticeret lungekræftpatient kan møde en fra Foreningen for Lungekræft. Frivillige fra patientforeningerne kan også hjælpe klinikkerne med information, så det bliver en naturlig del af patientforløbet, at patienten og den pårørende tilbydes at tale med andre, som har været igennem det samme og med nogen fra Kræftrådgivningen og andre, som kan give relevant støtte i en svær situation.