Hvad motiverede dig til at stille op til Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg?
Det var vel først og fremmest, fordi jeg blev opfordret til det. Da jeg blev kontaktet, bad jeg lige om et par dages betænkningstid. Jeg har selv haft pårørende, der har haft kræft, og det er jo hele familien, som bliver berørt af det. Jeg synes nu, at jeg har lidt overskud igen og noget af det, ville jeg gerne bruge på at forbedre vilkårene for kræftpatienter.
Mine to voksne døtre har også givet mig fuld opbakning til at gå ind i arbejdet. Det var også medvirkende til, at jeg sagde ja.
Rent fagligt synes jeg også, jeg har noget at byde på via mit arbejde som leder af Medicinsk Bibliotek på Aalborg Sygehus. Jeg arbejder med formidling af sundhedsvidenskabelig information til ansatte på sygehusene.
Hvilke forventninger har du til regionsudvalget?
Jeg håber og tror på, at vi kan være med til at påvirke politikerne og dermed udvikle og forbedre indsatsen indenfor kræftområdet. Vi kan være med til at synliggøre, hvad der er nødvendigt for at få en bedre rehabilitering af kræftpatienter. Om et par uger har vi det første møde med regionsrådspolitikere, hvor vi har valgt ”rehabilitering af kræftpatienter under indlæggelsen” som første indsatsområde.
En anden vigtig opgave er at skabe sammenhæng mellem det regionale og det kommunale niveau. Det gør vi f.eks. ved, at vi har tæt kontakt med lokalforeninger, hvor mange af dem jo arbejder for at påvirke kræftrehabiliteringen på det kommunale plan.
Jeg tror, vi kan være med til at understøtte lokalforeningernes arbejde. At vi sammen sikrer, at patienterne ikke bliver tabt mellem regionen og kommunen.
Men det er jo et helt nyt udvalg, og det er spændende at være med til at forme hvad regionsudvalget skal arbejde med. Det er et udviklingsprojekt.
Hvad er efter din mening udvalgets vigtigste opgave? At være aktive og vågne i forhold til hele den nye struktur. Vi skal være en støttende og samarbejdende funktion både internt i Kræftens Bekæmpelse og i forhold til regionen og kommunerne.
Samarbejdet med lokalforeningerne er meget vigtigt. De er tættere på - ude i marken. De opsamler de lokale informationer og ved, hvad der rører sig blandt borgerne.
Så kan det nogle gange være en god idé, at det er regionsudvalget, der formidler den viden.
Regionsudvalget skal være opmærksom på, hvad der sker i regionen, og til denne opgave er vi også afhængige af lokalforeningerne.
Samtidig er det rigtig godt, at de ni medlemmer af regionsudvalget i Nordjylland kommer fra hele regionen (geografisk spredning).
Har du selv nogle ”kæpheste” i den nationale kræftpolitiske debat? Ja, det har jeg – flere ting - ventetider og rehabilitering. Jeg er meget optaget af senfølgerne af kræftsygdomme. Det er meget vigtigt, at man kan få hjælp til de psykiske følgevirkninger – at man får hjælp til og information om, at de kan komme også lang tid efter, man er blevet rask, og/eller lang tid efter man har mistet et nærtstående familiemedlem.
Hvorfor kommer reaktionen først nu, hvor jeg er rask?
Det skal ikke kun være tilbud via Kræftens Bekæmpelse. Det er væsentligt, at også regionen og kommunerne er opmærksomme på det. For eksempel er det underligt, at hvis man skal have psykologhjælp via sygesikringen i forbindelse med at have mistet en pårørende, er der en grænse på et halvt år. Det er ikke sikkert, man har brug for hjælp på dette tidspunkt men måske først to år senere.
Hvor er regionsudvalget henne om to år? Nu skal vi jo bruge det første års tid til at finde vores ben. Det er vigtigt at få etableret et godt samarbejde, som bygger på positiv dialog.
Jeg håber, vi med tiden får etableret en mere formaliseret samarabejdsstruktur med regionsrådet som f.eks. i form af regelmæssige aftaler med regionsrådet og/eller de relevante fora.