Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Regionsudvalget i Nordjylland havde til deres seneste møde d. 19. juni inviteret afdelingschef Anne Nissen til en drøftelse af, hvad kræftrehabilitering egentlig er - og kan være.

Der er rigtig mange forskellige opfattelser af rehabilitering. Nogle mener genoptræning, når de siger rehabilitering. Den patientrettede forebyggelse er vel også rehabilitering?
Hvornår er der behov for specialiseret genoptræning? Hvornår er det tilstrækkeligt med almen genoptræning i kommunalt regi?

Det var blot nogle af de spørgsmål, der blev drøftet på mødet med regionsudvalget.

Forskel på genoptræning og rehabilitering
Anne Nissen påpeger, at rehabilitering ikke er det samme som genoptræning. Rehabilitering omfatter alle de faktorer, der indvirker på ens tilværelse, når man bliver ramt af kræft.
Efter kommunalreformen har det været svært at finde ud af, hvad der er kommunens ansvar, og hvad der er regionens.

Anne Nissen havde mange gode forslag til, hvordan regionsudvalget kan påbegynde arbejdet med kræftrehabilitering på regionalt niveau.


Konkret patientforløb
De patientnære eksempler er velegnede til dialog med politikerne. Et konkret patientforløb kan være udgangspunkt til en dialog om, hvor og hvordan rehabiliteringen kan gøres bedre.
”Cancerrejsen” kan være et redskab til at se på alle faser af et patientforløb. Kan ventetid gøres til forberedelsestid? Kræftens Bekæmpelse arbejder naturligvis på kortest mulige ventetider, men er der f.eks. tre ugers ventetid til en operation, hvilke tiltag ville så være optimale for patienten? Har man f.eks. tabt sig i forbindelse med sygdommen, kan det være en god idé med den helt rigtige ernæring til at styrke immunforsvaret inden operation, og fysisk træning kan styrke kroppen til bedre at klare operationen.

Hvis man er i kemo-behandling, kan hård fysisk træning gøre en i stand til at komme bedre igennem forløb og bivirkninger. Projekt Krop og Kræft på Rigshospitalet i København har vist, at patienterne får stort udbytte ud af den fysiske træning.

Regionerne er forpligtiget til at tilbyde alle kræftpatienter en kontaktperson på sygehuset. Får kræftpatienter en kontaktperson? Hvordan fungerer kontaktperson-ordningen for kræftpatienter? Hvordan oplever patienterne det? Et vellykket (sammenhængende) patientforløb har stor indflydelse på den "samlede" rehabilitering.

Er der patienter med behov for genoptræning, der ikke får en genoptræningsplan? Hvordan ser genoptræningsplaner ud? Er der stor forskel på indholdet af dem, selvom diagnosen er den samme? Er det den rette genoptræning, der bliver tilbudt. Patientstøtteafdelingen arbejder med at udarbejde et forslag til genoptræningsplan speciel udarbejdet med henblik på kræftpatienter.

Patientundervisning på sygehusene? Hvordan fungerer det? Det viser at have stor værdi, at patienter - også under indlæggelse - får viden om, hvad der skal ske i behandlingsforløbet og møder andre patienter i lignende situation.

Regionsudvalget blev enigt om - efter Anne Nissens oplæg - at invitere politikerne fra "Midlertidigt forum for specialiseret behandling" til en dialog om kræftrehabilitering under indlæggelse til regionsudvalgets næste møde i september.

• Af Lone Olsen, regionskonsulent

Sidst ændret: 29-06-2007

Du er her: Forside › Støt os › For frivillige › Nyheder for frivillige › RegionsudvalgsNyt › Artikler › 2007 › Hvordan kan regionsudvalg arbejde med kræftrehabilitering?