Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Regionsudvalgene sidder i den bedste udkigstønde |
|
Hvor lang tid venter kræftpatienter?
RegionsudvalgsNyt har tidligere peget på, at regionsudvalgene har og fortsat får en vigtig rolle med at overvåge den regionale indsats i forhold til de kræftformer, som regionerne i deres syvpunktsplan påtager sig at betragte som akut. Med alt hvad det indebærer af garantier for ventetid i forbindelse med udredning og behandling.
Den overvågende rolle påtager regionsudvalgene sig i øvrigt allerede. Senest har regionsudvalget i Region Hovedstaden peget på de problemer, som Region Hovedstaden har med at overholde de målsætninger, som regionerne pålagde sig selv i den såkaldte syvpunktsplan.
Information om ventetider kan lade vente på sig
Regionsudvalgene sidder nemlig her og nu formentlig i den bedste udkigstønde i forhold til at holde øje med, hvor godt regionerne formår at få deres egen syvpunktsplan omsat til handlinger, der sikrer at udredning starter senest 48 timer efter kræftmistanke, og behandling sker så hurtigt og smidigt som muligt.
Der er ikke grund til at lægge skjul på, at det har en vis udsigt, inden der fra anden side foreligger information, der giver indsigt i, hvordan det går med at leve op til syvpunktsplanen.
Der skal gennemføres forskellige former for monitorering - blandt andet i Sundhedsstyrelsen. Og det tager tid, inden der foreligger resultater. Formentlig op mod et år fra nu.
Kræftens Bekæmpelse ønsker monitorering allerede nu
I Kræftens Bekæmpelse centralt har man et ønske om at trække på den viden, som regionsudvalgene etablerer, når der tales ventetider. Den viden kan være afgørende for Kræftens Bekæmpelse at kende til den gode dialog, der finder sted med de relevante aktører.
Derfor vil formandskabet i regionsudvalgene, hvilket vil sige formanden og næstformanden, om kort tid modtage en indbydelse til et fire-timers seminar, hvor monitorering af regionernes indsats bliver hovedtemaet.
Det er en vifte af forhold, der knytter sig til ventetidsproblematikken, og det er de forhold, der optager Kræftens Bekæmpelse, og som derfor vil blive behandlet på seminaret. I nedenstående er oplistet nogle forhold, der optager Kræftens Bekæmpelse.
Hvordan ser udviklingen på ventetider ud?
Hvor og hvordan oplyser regionen om ventetider?
Foretager regionen evalueringer af ventetider og med hvilken kadence (regionerne har i deres syvpunktsplan lagt an til, at der etableres nøgletal, som hver anden måned udmøntes i en status, der offentliggøres)?
I den forbindelse er Kræftens Bekæmpelse også optaget af målinger eller erfaringer i forhold til pakkeforløb, ligesom viden om forløbskoordinatorordningen og kontaktordningen er væsentlig for Kræftens Bekæmpelse at få samlet op på.
Endvidere ønskes der på seminaret en vurdering af, hvad der findes, og hvad der ved forespørgsel kan tilvejebringes af data vedrørende status på ventetider i forhold til de udvalgte kræftdiagnoser. I den forbindelse er en eventuel ændring af overvågningspraksis også en væsentlig information at få kendskab til.
Endelig er Kræftens Bekæmpelse optaget af forholdet mellem almen praksis og sygehuset. Er der eksempelvis kendskab til ændret henvisningsadfærd?
Idet der i skrivende stund ikke foreligger en endelig aftale med et sted, seminaret kan afvikles, kan det præcise tidspunkt og sted for seminaret ikke angives i dette Regionsudvalgs¬Nyt. Der sendes snarest en direkte invitation til formand og næstformand i de fem regionsudvalg.
- Af dokumentations- og analysekonsulent Ib Lindstrøm
Sidst ændret: 30-11-2007
Nøgleord på siden: