Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Portræt af regionsudvalgsmedlem |
|
Kirsten Halskov Madsen er 53 år uddannet sygeplejerske og cand.cur. Betegnelsen cand.cur. dækker over en kandidateksamen inden for sygepleje. Kirsten har en meget lang erfaring inden for det onkologiske område, ligesom hun i en årrække har været souschef på et hospice. Til daglig er Kirsten underviser på Sygeplejeskolen i Århus, hvor hun også underviser inden for kræftområdet. Derudover er Kirsten Halskov Madsen forfatter til artikler og bøger om sygepleje og palliativ indsats.
Hvad motiverede dig til at stille op til Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg?
Kræft har altid været i fokus for mig - jeg betragter det som min livsopgave.
Jeg blev opfordret til at stille op til regionsudvalget. Jeg sagde ja, fordi jeg har noget på hjerte i forhold til at være med til at styrke kræftfeltet. Jeg har altid på en eller anden måde arbejdet med mennesker, der var livstruende syge.
Når en patient får kræft, rammer det hele familien. Der skal sættes ind over for hele familien, og på det område har Kræftens Bekæmpelse været pionerer - de har tænkt i de baner før andre patientorganisationer. Denne tilgang blev især vigtig, da jeg arbejdede i det palliative område.
Regionsudvalget er en naturlig forlængelse af min karriere, hvor jeg kan give noget tilbage til feltet.
Egentlig har jeg kun lidt tid til opgaven, fordi jeg stadig arbejder, men jeg prioriterer opgaven højt og vil gerne tage den med mig ind i den tredje alder.
Hvilke forventninger har du til regionsudvalget?
Det er svært at vide, hvor meget regionsudvalget kan trænge igennem. Vi skal vokse med opgaven og gøre vores indflydelse gældende, men jeg er sikker på, at politikere og embedsmænd vil høre på os, især hvis vi gør vores forarbejde godt og har gode argumenter. De har brug for vore argumenter, fordi de er afhængige af, at der er folk, der har viden på kræftområdet. Politikere kan ikke overskue alting.
Hvis man ser på sygehusvæsenet lige nu, så bliver det mere og mere en behandlingsinstitution, og hvis det forebyggende, rehabiliterende og lindrende aspekt skal på banen, er det i kommunalt regi; derfor tror jeg også, vi kommer til at påvirke kommunerne. De onkologiske afdelinger er blevet behandlingscentraler, der hvor patienten skal restituere sig, er i efterbehandlingsforløbet, og det kræver ressourcer fra mange faggrupper.
Fokus på ventelister må ikke overskygge den pleje og menneskelige omsorg, som patienten og familien har brug for. Man må forvente i et rigt samfund som vores, at de hårde faktuelle ting bare skal være i orden. - Mit bidrag er at give stemme til eksistentielle problemer og omsorg. Den stemme, jeg gerne vil lægge i regionsudvalget, er at påvirke de sundhedsprofessionelle og politikere med henblik på ressourcer og viden.
Hvad er udvalgets vigtigste opgave efter din mening?
- Man kan forestille sig, at vi får henvendelser fra folk, der føler sig svigtet, og da skal regionsudvalget være et magtfuld talerør for de svage kræftpatienter og pårørende.
Når vi er verdens rigeste samfund, skal vi også have verdens bedste behandling.
Hvad brænder du særlig for?
Vi skal se videre end behandlingsgarantier og behandlingsforløb - for hvem siger, det er garanti for et godt patientforløb. Vi skal forstå, hvad det gør ved mennesker at have en livstruende sygdom. Vi skal gøre meget mere i rehabilitering og ikke kun tænke i genoptræning, som ofte kun retter sig mod den fysiske side af skaden. Rehabilitering starter ved dag ét. Det handler om, hvordan man kommer tilbage til sit eget liv - hvordan man fortsætter sit liv på godt og ondt.
- Af Elin Kristensen, regionskonsulent
Sidst ændret: 25-05-2007
Nøgleord på siden: