Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Hvad kan læres fra kræftbehandlingen i New South Wales, Australien?

Kræftens Bekæmpelse tog i april 2008 initiativ til et studiebesøg til Sydney, New South Wales i Australien med henblik på at tage den australske succes på kræftområdet nærmere i øjesyn. Ud over Kræftens Bekæmpelse deltog også repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Region Sjælland i besøget.

 

Baggrunden for besøget var blandt andet en artikel i Ugeskrift for Læger af kræftlæge Frede Donskov, der havde opholdt sig et år på Westmead Hospital i Sydney (bl.a. medfinansieret af Kræftens Bekæmpelse). I artiklen slog Donskov til lyd for, at kræftbehandlingen i Australien befinder sig på et væsentligt højere niveau end i Danmark, dels i forhold til kvalitet i behandlingen og især vedrørende kræftpatienters overlevelse.

Da det endnu er for tidligt at vurdere sammenligneligheden i overlevelsestallene (det ser Kræftens Bekæmpelse på over sommeren) vil vi nedenfor se på nogle udvalgte pointer vi tog med hjem fra New South Wales.

Ikke et tema

I modsætning til den danske debat er ventetider på kræftbehandling ikke et egentligt tema. Det er pakkeforløb heller ikke, idet der ikke synes at være de samme problemer med patientforløb på tværs af afdelinger og sektorer som hos os. Faktisk indikerer patientundersøgelser i Australien (modsat danske undersøgelser), at overgangene er noget af det, patienterne er mest tilfredse med. Dette skyldes blandt andet at man har ansat særlige ”Care Coordinators”, der guider patienterne gennem deres forløb. Altså en betydeligt udvidet kontaktpersonordning.

I Australien synes der ikke at være de store diskussioner vedrørende screeningsprogrammer, som vi kender herhjemme. Og forebyggelseskampagnerne (fx mod rygning) er tilmed betydeligt mere aggressive, end vi er vant til i Danmark.

Tæt samarbejde på tværs

De store lyspunkter i den australske kræftbehandling er, ud over forebyggelse og screening, et tæt samarbejde på tværs af faggrupper og den offentlige og private sektor. Indsatsen er karakteriseret ved en høj faglig etik og en høj klinisk standard, hvor der er stor diagnostisk kapacitet og dermed let tilgængelighed til sundhedsvæsenet for personer, der har mistanke om, at de har kræft. Selve kræftbehandlingen er organiseret omkring multidisciplinære teams.

I New South Wales har man oprettet en særlig administrativ enhed – Cancer Institute – til at understøtte de udarbejdede kræftplaner. Instituttet har en koordinerende rolle inden for kræftområdet, men har også ansvaret for egne aktiviteter (fx screeningsprogrammer) og kan finansiere aktiviteter på sygehusene (fx koordinatorer), medfinansiere forskning mv.

Højere brugerinddragelse

Vi fik endvidere en klar fornemmelse af, at der var en betydelig højere brugerinddragelse, end vi kender det herhjemme, idet brugerne systematisk er repræsenterede i råd og udvalg, og der foretages mange målinger af patienttilfredshed, som indgår i beslutningsgrundlaget. I det hele taget synes det som om, at anvendelsen af data var mere målrettet, end vi kender det herhjemme

Besøget til New South Wales var meget inspirerende. Der var, som ovenfor antydet, afgjort meget at tage med hjem og forsøge at bringe i spil i forhold til kræftbehandlingen i Danmark. Når andre økonomisk sammenlignelige lande kan levere effektiv kræftbehandling, så kan vi også. Vi må bare finde ud af hvordan. Meget tyder på, at det ikke bare handler om ressourcer. Det forlyder, at Sundhedsministeren tager på et studiebesøg til Australien efter sommerferien.

 

Yderligere information

I løbet af juni laves der en rapport på baggrund af besøget. Er du interesseret i at modtage rapporten, når den er færdig, kan du sende en mail til Søren Worsøe Laursen fra kvalitetsenheden hos Kræftens Bekæmpelse på



Sidst ændret: 29-05-2008


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen