Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

I England findes en række undersøgelser af, hvilke utilsigtede konsekvenser indførelsen af en to ugers ventetidsgaranti for kræftsygdomme fra den 1. juli 2000 har haft. Undersøgelserne peger på, at garantien kan afføde konsekvenser i systemet, som forringer vilkårene for nogle kræftpatienter.

På trods af at kræft er en af de sygdomme, som flest mennesker i Danmark dør af, vil den alment praktiserende læge kun møde ganske få kræfttilfælde hvert år i sin praksis. Det vurderes at, i en gennemsnitspraksis på ca. 1.800 patienter vil 7-8 årligt være ramt af kræft.

Sagen er imidlertid den, at symptomerne, som kunne være kræft, forekommer hyppigere hos patienter, som ikke har en kræftsygdom, end hos patienter, som har en kræftsygdom.

Velunderbygget mistanke
Jack Hoffmann, Klinikchef på Brystkirurgisk Klinik, Hørsholm Sygehus peger på, at forudsætningen, for at en akut ventetidsgaranti kan overholdes, er, at den henvisende læge kan klarlægge præcist, hvornår der er kræftmistanke - f.eks. ved at differentiere mellem maligne (ondartede) og benigne (godartede) fund med tilstrækkelig nøjagtighed.

Hvis den henvisende læge ”for ofte” får mistanke om kræft, overbelastes de ”akutte” diagnostiske ressourcer, og garantien kan ikke overholdes. Modsat vil ”for lidt” mistanke ved klinisk undersøgelse afføde, at mange patienter kommer til at vente længere på en vurdering, end det er garantiens hensigt. Akilleshælen i ventetidsgaranti er således den henvisende læges træfsikkerhed.

Engelske erfaringer med behandlingsgaranti på kræftområdet - ”Two Week Rule”
Efter i en årrække at have konstateret at England lå i bunden af Europa med hensyn til overlevelse som følge af kræftsygdomme, og ligeledes havde nogle af de længste ventetider på behandling, blev der i 1999-2000 indført en to-ugers behandlingsgaranti for kræftsygdomme.

Hensigten med ventetidsgarantien var at forbedre adgangen til specialister for alle patienter med en mistanke om kræft med henblik på at garantere hurtig diagnose og behandling.

Her syv år efter foreligger der nu et omfattende erfaringsmateriale i form af videnskabelige artikler, der evaluerer, hvordan behandlingsgarantien har virket i praksis på kræftområdet i England.

Konklusionerne fra England
Konklusionerne fra de ca. 20 videnskabelige artikler, der evaluerer den britiske ventetidsgaranti for en række forskellige kræftområder, peger stort set alle i samme retning: Ventetidsgarantien har, sådan som den har været implementeret i England, ikke nødvendigvis fungeret efter hensigten.
Det stærkt øgede fokus på ventetid – såvel politisk som mediemæssigt – har påvirket lægernes henvisningsadfærd, så langt flere henvises akut efter indførelsen af ”to-ugers reglen”. Det betyder, at alt for mange patienter uden kræft er blevet sendt videre i systemet.

Dermed er ventetiderne for de patienter, der ikke er visiteret efter ”to-ugers reglen” øget betydeligt på trods af, at en tredjedel af alle kræfttilfælde ender med at komme fra denne gruppe.
De engelske erfaringer peger blandt andet på, at det er en vigtig udfordring at få tilvejebragt og implementeret henvisningskriterier på baggrund af guidelines, baseret på advarselssignaler.

• Af Ib Lindstrøm, analyse- og dokumentationskonsulent

Du er her: Forside › Støt os › For frivillige › Nyheder for frivillige › RegionsudvalgsNyt › Artikler › 2008 › Engelske erfaringer med ventetidsgaranti