Baggrunden som borgmester har givet Kirsten Ebbensgaard en god fornemmelse for, hvordan demokratiet fungerer.
-Det er ikke nok, bare at have en ide. Det er særligt vigtigt at få andre til at forstå de ideer, man har, hvis man skal have succes som politiker fortæller Kirsten Ebbensgaard.
Hvad fik dig i sin tid til at stille op til regionsudvalget? To ting har motiveret mig. Jeg er gået på pension og har fået mere tid. Dernæst har jeg en meget personlig grund, nemlig at jeg har haft den store sorg at miste min ældste søn, som fik en kræftsvulst i hjernen. – Hvis min indsats kan gøre en forskel i forhold til nuværende og kommende kræftpatienter, vil det glæde mig meget.
Hvad har været det mest spændende at arbejde med i udvalget?
De emner, vi i udvalget har prioriteret højt, nemlig rehabilitering og ventelister, er spændende og væsentlige emner. I den korte vid, vi har eksisteret, har vi fået en stor hjælp ved at Kræftens Bekæmpelse som organisation har været meget aktiv i at lægge pres på regionerne om at indføre pakkeforløb på alle sygehuse. Til Kræftens Bekæmpelses store ros er det en fornøjelse at erfare det er en organisation, der er så handlekraftig, og gør det så professionelt. Det er en stor styrke for det regionale politiske led, når der er en stærk organisation i ryggen, som sætter retningen. Det er et godt udgangspunkt, hvorfra de regionale politikere kan følge op. Denne opfølgning ser jeg som regionsudvalgets vigtigste opgave.
Den større åbenhed i regionerne omkring udredning og behandling i særlige pakkeforløb for kræft, bevirker, at vi i Region Hovedstaden kan gå ind på regionens hjemmeside og løbende følge udviklingen i ventetiderne for de forskellige kræftformer på sygehusene i regionen. Det giver regionsudvalget mulighed for at reagere, hvis det viser sig, at målsætningerne i pakkeforløbene skrider.
Vi har desuden for nylig afgivet høringssvar på Region Hovedstadens Patient-, bruger- og pårørendepolitik. I den forbindelse har det været vigtigt for mig at sende et konstruktivt høringssvar. Det er vigtigt, at patienter og pårørende er bekendt med deres rettigheder samt de forventninger, de kan have. Som med enhver anden politik er det altafgørende, at den udmøntes i praksis og ikke blot ender på en hylde.
Til sidst vil jeg sige, at min erfaring som amtsborgmester gør, at jeg automatisk prøver at se tingene fra to sider. Jeg har en indre fornemmelse af virkeligheden set fra regionernes side. Jeg ved, at der stilles og der skal stilles store krav fra Kræftens Bekæmpelse, patienter, pårørende og mange andre for en bedre og hurtigere kræftbehandling. Der er fra regeringens side afsat midler til formålet, men det er ikke altid lige let for regionerne tilstrækkelig hurtigt at få uddannet nok personale og få indkøbt og implementeret nyt materiel.
Har du nogle bud på, hvordan udvalgets arbejde kan organiseres fremover? Det er jo altid svært at starte på noget nyt, og i den proces kan regionsudvalgene lære af hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi får denne mulighed ved at mødes med jævne mellemrum med henblik på konkret erfaringsudveksling. Denne erfaringsudveksling kan måske også bidrage til, at vi opnår en større stringens i den måde, regionsudvalgene arbejder på, hvilket vil give en større styrke for arbejdet samlet set.
Hvilke resultater har regionsudvalget opnået om to år? Det er vigtigt, at der mellem regioner og regering afsættes tilstrækkelige midler. Herefter skal regionsudvalgets fornemmeste opgave stadig være, at holde fokus på effektiv udredning, behandling og genoptræning. Det kunne være dejligt, om vi om to år med god samvittighed kan se tilbage og være stolte over, at der er sket væsentlige forbedringer indenfor udredning, behandling og genoptræning.
Har du særlige mærkesager? Vi har en stor opgave i at holde øje med vilkårene for kræftpatienter i regionen, men også i kommunerne. Fra den første diagnosesamtale, under behandlingen efter behandlingen, at man sikrer, at patienten bliver fulgt hele tiden og ikke forsvinder i gråzoner. Det vil sige, sygehusenes kontaktpersonordning er meget vigtig. Her må vi fra regionsudvalget presse på, så ordningen indføres effektivt overalt.
Skal jeg nævne et felt, der ligger udenfor regionsudvalgets arbejdsområde, vil jeg betone vigtigheden af en styrket forskning i kræftsygdomme både i Kræftens Bekæmpelse og andre steder. Der er stadig alt for meget usikkerhed om kræftsygdommes opståen.