Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kræftpatienter fejlinformeres om konflikten

Konflikten på sundhedsområdet må ikke ramme kræftpatienter. Det er den klare aftale mellem sygehusejerne og de strejkende sygeplejersker. Men kræftpatienter har allerede her tidligt i konflikten oplevet usikkerhed om behandling på sygehusene.
 

Sygeplejerskestrejken, som brød ud på de danske sygehuse onsdag d. 16. april, har selvfølgelig ført til en del forvirring om, hvilke patienter, der bliver ramt af konflikten, og hvilke patienter der er undtaget og fortsat skal behandles.

Kræftområdet er ikke omfattet af konflikten
Men på kræftområdet bør der ikke være nogen tvivl. Kræftområdet er undtaget fra konflikten, fordi kræft er en akut sygdom, der kræver hurtig behandling.

Alligevel har Kræftens Bekæmpelse allerede et døgn inde i konflikten fået henvendelse fra flere kræftpatienter, som har oplevet, at de læger, der skal behandle dem, var i tvivl om, hvorvidt konflikten vil får betydning for deres behandlingsforløb.

Allerede to eksempler på misforståelser
- Den ene patient skulle til udredning på sygehuset for begrundet mistanke om en svulst i tyktarmen. Det er en af de alvorlige kræftformer, som allerede er omfattet af de såkaldte pakkeforløb. Alligevel fik patienten at vide, at han kunne komme til at vente længere på grund af konflikten, siger Kai Evan Pedersen, der er leder af Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning.

Den anden patient er allerede i et behandlingsforløb, men fik at vide, at nogle ekstra undersøgelser kunne komme til at trække ud.

- I begge tilfælde blev der rettet op på misforståelserne, og patienterne er fortsat i deres behandlingsforløb. Men eksemplerne viser, at der er behov for at melde meget klart ud til lægerne og patienterne, at kræftpatienter ikke skal vente længere på grund af konflikten, siger Kai Evan Pedersen.

Behandlingsgaranti og pakkeforløb gælder fortsat
Behandlingsgarantierne på kræftområdet gælder fortsat, selvom der er konflikt. Det vil sige, at den overordnede behandlingsgaranti på maksimalt to ugers ventetid på undersøgelse eller operation og fire ugers ventetid til strålebehandling stadig skal overholdes.

Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om de såkaldte pakkeforløb gælder også under konflikten. Pakkeforløbene, som foreløbig omfatter brystkræft, tarmkræft, lungekræft og hoved-halskræft, skal sikre, at patienterne bliver behandlet akut og uden anden ventetid end den strengt lægefagligt begrundede.

Kræftens Bekæmpelse vil gerne høre fra kræftpatienter, som får forøget ventetid på grund af konflikten på sygehusområdet. Ring til Kræftlinjen på 8030 1030.



Af journalist Morten Jakobsen

Sidst ændret: 17-04-2008


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen