Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Pakker for fire kræftformer fra 1. april

Patienter under mistanke for brystkræft, lungekræft, hoved-halskræft samt tyk- og endetarmskræft skal fra 1. april 2008 henvises til et pakkeforløb. Regionsudvalgene skal holde øje med, hvordan det går i de enkelte regioner.


Ordet ’pakke’ er en populær betegnelse for et forløb, hvor de enkelte trin i udredning og behandling er tilrettelagt som et tidsmæssigt og indholdsmæssigt veldefineret forløb.

Ikke en enkel opgave
Kræftens Bekæmpelse arbejder på, i samarbejde med blandt andet formænd og næstformænd i regionsudvalgene, at lave et skema, der kan bruges til at spørge ind til, hvordan det går med akutkræft i de enkelte regioner.
Det er ikke helt enkelt at spørge ind til status på akut-kræft, idet det kan være vanskeligt at definere præcist hvilke nedslagspunkter, der er bedst egnede til at ”sladre om” status på akut-kræft. Hertil kommer vanskeligheder med at lave præcise spørgsmål, som ikke kan gøres til genstand for fortolkning, hos dem vi spørger. Det er samtidig vigtigt, at vi som patientorganisation retter lyset mod pakkerne og får nogle svar.
Regionsudvalgene modtager i løbet af kort tid en endelig spørge-skabelon, som regionsudvalgene kan anvende, når de kontakter regionerne.

Det giver effekt, at vi spørger
I den forbindelse er det som nævnt vigtigt at notere sig, at man ikke nødvendigvis kan forvente præcise svar på sine forespørgsler til regionerne. Blandt andet fordi regionerne har store problemer med at leve op til både egne og omverdenens forventninger om, at der skal leveres ventetidsdata.

Men i Kræftens Bekæmpelse er man overbevist om, at venlige henvendelser til regionerne vil få hospitalerne i regionen til at lægge sig i selen for at indføre en registreringspraksis, der gør det muligt nøje at overvåge de tidsmæssige forløb for kræftpatienterne. Alene derfor er løbende henvendelser vigtige, indtil regionerne pr. rutine lever op til deres egne løfter fra september 2007 om hver anden måned at levere ventetidsdata.






Af Ib Lindstrøm, analyse- og dokumentationkonsulent.

Sidst ændret: 28-03-2008


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen