Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Flere unge på vej som frivillige? |
|
Finanslov støtter frivilligt arbejde ved at øremærke ressourcer til unge der, som en del af deres ungdomsuddannelse, vil snuse til den frivillige verden. Partierne bag finansloven håber, at mange unge vil benytte sig af muligheden.
Med det rette projekt som lokkemad får organisationer som Kræftens Bekæmpelse nu ekstra gode muligheder for at kunne trække unge ind i det frivillige arbejde. På den nye finanslov er der afsat cirka 9 millioner kroner årligt over de næste tre år. Målet med at afsætte pengene er at flere elever på ungdomsuddannelserne laver frivilligt socialt arbejde. Det er endnu ikke fastlagt hvordan pengene helt konkret skal bruges, men der bliver ikke tale om aflønning af eleverne.
20 timer til frivilligt arbejde
Samtlige unge på ungdomsuddannelserne får som udgangspunkt tilbud om at få hjælp til at gå ind i det frivillige arbejde. Forløbet skal minimum være på 20 timer i løbet af uddannelsen og skal ligge uden for skoletid. De enkelte uddannelsessteder skal være de unge behjælpelige med at formidle kontakten til organisationer mv., der udfører frivilligt arbejde, således at den unge derved får indblik i den frivillige verden.
Finanslovspartierne håber, at unge, der gennem ordningen snuser til frivilligt arbejde, får blod på tanden, og at man derved skaber en øget tilgang af unge frivillige til de respektive organisationer, som i vid udstrækning benytter sig af frivillig arbejdskraft.
Af Ib Lindstrøm, Analyse- og dokumentationskonsulent
Sidst ændret: 03-12-2008
Nøgleord på siden: