Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til Kræftplan III

Kræftens Bekæmpelse har sendt sine foreløbige anbefalinger til Jakob Axel Nielsen, minister for sundhed og forebyggelse vedrørende Kræftplan III.


Kræftens Bekæmpelse har hovedsageligt lagt vægt på de strategiske indsatsområder, som er udmeldt af ministeren:

  • hurtig diagnostik 
  • ny hverdag efter kræftbehandlingen, herunder rehabilitering 
  • palliation 
  • forebyggelse 
  • patientinvolvering, forløb, forskning og monitorering.

Der er således lagt op til at gå mod strømmen i patientforløbet, og fange kræftsygdommen hurtigt i forløbet, så endnu flere kan overleve sygdommen eller undgå at få kræft ved forebyggelse, screening og vaccination. Kræftens Bekæmpelse foreslår også, at anbefalingerne fra Kræftplan I og II bliver støvet af, så kræftpatienterne sikres den bedst mulige hverdag efter kræft, hvor handlekompetencer og patientcentrerede kontrolforløb til at håndtere sygdommen og efterforløbet er nogle af elementerne. Rehabilitering og palliation er også vigtige indsatsområder for kræftpatienter. Her mangler fortsat behovsafklaring, tilbud, koordinering og uddannelse samt forskning og udvikling af områderne.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler patientinvolvering i såvel eget forløb som i rammerne for behandlingen. Hertil kommer anbefalinger om gode sammenhængende patientforløb og mere forskning. Endelig anbefales monitorering, ansvar og strategier for implementering af Kræftplan III.

Kræftens Bekæmpelse har meddelt ministeren, at vi gerne deltager i udarbejdelse af Kræftplan III.

Læs mere på vedlagt link, hvor du kan orientere dig i anbefalingerne og læse brevet til ministeren. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har også modtaget anbefalingerne.



 

Af Heidi Smollerup Rasmussen, Politisk sekretariat.

Sidst ændret: 26-11-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen