Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Tak for et rigtigt godt repræsentantskabsmøde |
|
Jeg har stadig en god fornemmelse i maven, fordi jeg netop har været sammen med over 400 engagerede ildsjæle på Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde den 16. – 17. maj 2009. Det er fantastisk dejligt at opleve det store engagement.
Dejligt også med den store livlige debat og store tilslutning til hovedbestyrelsens beretning.
Repræsentantskabet lægger linjerne for det kommende arbejde. Der er nogle ambitiøse mål frem mod 2015. Nogle af de vigtige emner vi skal arbejde med i det kommende år er:
- Akutbehandling og de nye kræftpakker
Kræftpatienter skal have akut kræftbehandling uden ventetid. Kapaciteten på behandlingsområdet er løftet med de nye kræftpakker. Vi har dog stadig en stor opgave i at sikre, at alle kræftpatienter får den behandling til tiden, som de er blevet lovet. Tal og indberetninger fra de forskellige regioner er mildt sagt ikke i verdensklasse. Kræftens Bekæmpelse kræver derfor ordentlige data, så akut kræftområdet kan følges nøje. Kræftens Bekæmpelse vil også sikre, at patienternes retstilling klarlægges, og at patienterne får fyldestgørende patientinformation om akut kræftbehandling.
- Rehabilitering
Flere og flere kræftpatienter vil overleve og leve længere de kommende år. Det kræver for mange patienters vedkomne en effektiv rehabilitering at vende tilbage til et familie og arbejdsliv, der giver mening. Der er afsat 100 millioner kroner til at styrke vores viden om rehabilitering. Vi vil samtidig sørge for, at viden kommer ud til kommuner og regioner til gavn for den enkelte patient og deres pårørende i både regioner og kommuner. Vi arbejder fortsat på, at Rehabiliteringscenter Dallund er en del af det samlede tilbud i Danmark.
- Palliation
Det er vores målsætning, at uhelbredeligt syge og døende skal have samme tilbud om omsorg og smertelindring, uanset hvor i landet de bor, og uanset om de ønsker at dø hjemme, på hospital, på plejehjem eller på hospice. Opgaven er stor, og vi har derfor i samarbejde med TrygFonden og en række palliations- og hospiceforeninger oprettet Palliativt Videnscenter, som er kommet godt i gang med arbejdet.
- Patienter og behandling i udlandet
Vi har i 2008 registreret en stigning i antallet af uhelbredelige syge, som tager til Kina og Tyskland. Kræftens Bekæmpelse har nu indgået en aftale med ministeren for sundhed og forebyggelse om at foretage en officiel faglig vurdering af de udenlandske behandlinger, så vi kan rådgive patienter og pårørende om, hvad der er skidt og kanel. Tilliden til den danske kræftbehandling skabes gennem åbenhed og gennemsigtighed. Kræftens Bekæmpelse har et stærkt ønske om opbygning af tillid til kræftbehandlingen i Danmark. Derfor arbejder vi for at samle og formidle viden om blandt andet eksperimentelle behandlinger i både ind- og udland.
Repræsentantskabet vedtog også at hæve medlemskontingentet. Det skal betale de mange opgaver Kræftens Bekæmpelse står overfor i forhold til forskning, patientstøtte og forebyggelse.
Det er dejligt, at der er mange medlemmer og stor tilslutning til Kræftens Bekæmpelse.
God sommer
Arne Rolighed
Nøgleord på siden: