Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Torben Færk, regionschef i Region Nordjylland

Torben Færk har siden 1. marts været regionschef i Region Nordjylland. Torben Færk oplever en solid opbakning fra de mange nordjyske medlemmer og de aktive frivillige, som et særkendetegn for arbejdet.


Torben Færk er 42 år, gift, bor i Rebild Kommune med fire børn på 9, 13, 15 og 16 år.
Torben kommer fra et job som ældrechef i Jammerbugt Kommune. Han er uddannet Bachelor i videnskabelig administration fra Aalborg Univeritet, og er oprindelig uddannet sygeplejerske
- Vores frivillige er rigtig aktive. Det er de over en bred front. Og det er klart, at det også smitter af på regionskontoret i Aalborg. Engagementet fra de frivillige smitter helt klart, lyder meldingen fra Torben Færk.

Hvilke udfordringer ser du for regionsudvalget i Region Nordjylland?
Vi har et tæt samarbejde med Region Nordjylland. Bl.a. har vores regionsudvalg været meget aktive i forhold til en ny plan for palliation, og vi holder øje med kræftpakkerne.
Hvordan oplever du samarbejdet med Region Nordjylland?
Regionens medarbejdere og politikere er interesseret, de stiller op, når vi tager kontakt. Jeg oplever, at vi har en stor indflydelse på tingene – det er selvfølgeligt via et aktivt regionsudvalg. Jeg oplever også, at selv når vi peger på problemerne, i forbindelse med patientsager, har vi et godt samarbejde.

Hvordan oplever du det, at vi som patientorganisation både peger på sårene og samtidig samarbejder omkring de langsigtede planer?
Der kan selvfølgelig være lidt irritation hos den enkelte medarbejder i regionen, når vi peger på nogle ting, som ikke er forløbet rigtigt. Generelt oplever jeg dog, at vi har et rigtig, rigtig godt samarbejde. Det er selvfølgelig fordi, vi bygger vores arbejde på ærlighed og ordentlighed. Og når blot vi gør det ordentligt, kan vi flytte tingene. I arbejdet er det vigtigt, at vi holder fast i vores pålidelighed.

Hvilke opgaver ligger ellers på dit skrivebord?
Vi arbejder med strategierne – bl.a. at få rådgivningen i Aalborg tæt på sygehuset. Her arbejder vi på et nyt rådgivningscenter tæt på sygehuset.

Vi arbejder også med at komme ud i kommunerne. Vi skal have mere forebyggelse og rehabilitering i kommunerne. Det arbejder vi med på en bred front. Vores frivillige er klar i alle kommuner. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor langt kommunerne er. Og så må vi bruge de kommuner som er langt fremme, som spydspids for de kommuner, som halter bagefter.
Sammen med Region Nordjylland arbejder vi også på at få rehabilitering ind i sundhedsaftalerne med kommunerne.

Hvordan håndterer kommunerne forbyggelse?
Det er ikke i medvind overalt. Det går dog fremad. Aalborg er pilotprojekt i forhold til X:IT, og en masse kommuner arbejder på at blive solsikre.
Solkampagnen bæres rundt af de frivillige – og jeg oplever, at de er vigtige i arbejdet med at presse på overfor kommunerne.
Samtidig oplever jeg, at det har en stor betydning, at vi er en stor organisation med mange medlemmer og mange aktive frivillige. F.eks. har jeg lige været til møde med en kommune, hvor jeg jo kunne fortælle, at vi har 3100 medlemmer, over 300 indsamlere og en aktiv lokalforening. Jeg oplever, at det har en betydning, at så mange er engageret i kræftsagen.

Du har tidligere været ældrechef i en kommune. Kan du bruge det i dit arbejde?
Jeg trækker selvfølgelig på min viden om de kommunale sagsgange. Jeg kender til mekanismerne, og ved hvornår man snakker omkring den varme grød. Det oplever jeg som en fordel.



Sidst ændret: 27-05-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen