Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Undersøgelse af utilsigtede hændelser |
|
Kræftens Bekæmpelse har i nogle måneder systematisk arbejdet med at få meldinger fra patienter og pårørende om utilsigtede hændelser i kræftforløbet. Antallet af henvendelser stiger, efterhånden som flere og flere bliver opmærksomme på muligheden for at indrapportere. Senest har flere patientforeninger udbredt kendskabet om muligheden for at indrapportere.

Tidligere har det kun været sundhedspersonale på sygehusene, som har indrapporteret utilsigtede hændelser. De har sendt rapporteringen til Sundhedsstyrelsen.
Kræftens Bekæmpelse har derfor rettet undersøgelsen, mod de oplevelser patienter og pårørende har af utilsigtede hændelser.
Samtidig dækker Kræftens Bekæmpelses undersøgelse hele forløbet fra den praktiserende læge får mistanke om kræft - til behandlingen på sygehuset.
Får flere og flere rapporteringer
Tre sygehuse deltager i projektet ved at uddele materiale om undersøgelsen. Derudover kan alle rapportere på www.cancer.dk/patientrapportering.
-Vi har også fået en række patientforeninger til at fortælle om undersøgelsen. Og hver gang vi kommer ud til en bredere kreds, kan vi se, at det giver værdifulde meldinger fra patienter og pårørende, fortæller Aase Nissen fra Kvalitetsenheden hos Kræftens Bekæmpelse.
1. april analyserer Kvalitetsenheden på de henvendelser, der er kommet ind til videre, og udgiver en rapport på baggrund af det. Undersøgelsen kører samtidig videre, så der stadig er mulighed for at indrapportere utilsigtede hændelser.
Regionsudvalg eller andre, som gerne vil udbrede kendskabet til muligheden for at indrapportere er meget velkomne til at kontakte Aase Nissen fra Kvalitetsenheden på tlf. 3225 7429 eller mail ani@cancer.dk
Af Morten Lykkeberg, kommunikationskonsulent
Sidst ændret: 27-03-2009
Nøgleord på siden: