- 21-12-2010
Som en del af kræftplan III indgår tarmkræftscreening af de 50-74 årige danskere. Startskuddet til screening for tarmkræft lyder i 2014. Med vedtagelsen er tiden inde til igen at gennemgå de positive effekter ved at indføre screening for tarmkræft. For de kritiske røster er fremme, og de skal mødes med saglige modargumenter.
- 17-12-2010
’Antallet af kræftdødsfald er uændret. Andelen af antal kræftdødsfald pr. 100.000 indbyggere er faldet. Andelen af patienter, som dør af kræft, er steget’. –Samme tal kan præsenteres på mange forskellige måder og giver desværre også en vis usikkerhed, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen på baggrund af de seneste offentliggjorte tal fra Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen.
- 07-12-2010
Flere undersøgelser peger på, at hjemmesygeplejen bør opkvalificeres, så familier, som er ramt af alvorlig sygdom, får den støtte, de har behov for, så de i samspil med de professionelle kan håndtere deres problemer, og at unødige indlæggelser forebygges. Et forsøg i København og på Frederiksberg skulle gerne ende op med en opskrift på den ’rigtige’ hjælp og støtte, som ville kunne bruges i resten i landet. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med én million kroner.
- 02-12-2010
Kræftpatienters behov for rehabilitering bliver vurderet ud fra et såkaldt ’fagligt skøn’. Men hvad er et fagligt skøn? Kommer det an på, hvilke øjne der ser? Det skal et projekt i Randers Kommune blandt andet forsøge at finde svaret på. Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt 450.000 kroner til forskningsprojektet.
- 29-11-2010
Regionsudvalgenes årlige Stribmøde var en klar manifestation af, at opstartsfasen er veloverstået. Regionsudvalgene er i dag velfungerende politiske organer, der spiller en vigtig rolle på den sundhedspolitiske arena.
- 26-11-2010
Hvis den netop vedtagne screening for tarmkræft skal komme godt fra start, må regionerne være velforberedte. Derfor skal de allerede nu overveje, hvordan de vil håndtere de udfordringer, som knytter sig til at tilbyde alle 50 – 74 årige at blive screenet. Regionsudvalgene kan være med til at sikre, at screeningen kommer godt fra start.
- 16-11-2010
Lægemiddelstyrelsen og Kræftens Bekæmpelses opgørelse over antallet af kvinder mellem 18 og 28 år, der bliver vaccineret mod livmoderhalskræft, vækker bekymring. Kun hver 4. danske kvinde mellem 18 og 21 år er blevet vaccineret. Blandt de 22 til 28- årige er kun mellem fem og 10 procent blevet vaccineret. Vaccinen er for dyr, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
- 15-11-2010
Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse uddelte mandag d. 15. november 30 millioner kroner til forskning i rehabilitering for patienter med kræft og efter kræft, således at de bedst kan fastholde et normalt hverdagsliv med en kræftdiagnose. Pengene går til at oprette et nyt Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, som skal ledes af professor Lis Adamsen.
- 15-11-2010
Kræftens Bekæmpelse er rystet over DR 21 Søndags afsløringer af, at visse speciallæger har tilbudt mangelfulde undersøgelser for brystkræft. Kræftundersøgelser bør naturligvis følge de faglige retningslinjer, og der bør gribes ind over for speciallæger, der tilbyder utilstrækkelige undersøgelser til kvinder, der er bange for at have brystkræft.
- 15-11-2010
Kræftens Bekæmpelse indstifter en ny hæderspris. Den bliver uddelt første gang den 4. februar 2011 - på den internationale kræftdag - og tildeles en person eller gruppe, som har gjort en særlig indsats inden for kræftområdet.
- 07-11-2010
Kræftens Bekæmpelse er glade for Kræftplan III, som faldt på plads søndag den 7. november. Men der er desværre mangler i planen. – Det går for langsomt og der mangler konkrete tiltag på en del områder, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.
- 29-10-2010
Omkring hver sjette kræftpatient modtager en genoptræningsplan, når de udskrives fra sygehuset. Genoptræning kan for mange kræftpatienter mindske de senfølger de ofte plages af efter et omfattende behandlingsforløb. Derfor peger Kræftens Bekæmpelse på, at flere kræftpatienter bør tilbydes genoptræning.
- 29-10-2010
I Region Syddanmark tyder alt på, at man i de kommende sundhedsaftaler får en både ambitiøs og konkret samarbejdsaftale på palliationsområdet. En udvikling regionsudvalgets formand Eva Fisker er meget begejstret for.
- 13-10-2010
Alt for mange kræftpatienter får ikke den hjælp, de har brug for til at komme videre i livet efter endt behandling. Kræftens Bekæmpelses har opstillet en række krav til en bedre kræftrehabilitering. – Nogen har brug for en massiv indsats, mange skal bare have en hjælpende hånd, men alle kræftpatienter har et behov, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen. Foreningen er klar med 50 millioner kroner til forskning i rehabilitering.
- 11-10-2010
Derfor opfordrer Kræftens Bekæmpelse politikerne til at sætte turbo på planerne om højt specialiserede diagnostiske centre landet over. - Vi er nødt til at sætte ind nu for at nedbringe kræftdødeligheden, fastslår direktør Leif Vestergaard Pedersen.
- 30-09-2010
Ældre Sagen og Danske Patienter foreslår, at de medicinske patienter får rettigheder, som skal sikre kvaliteten af deres forløb. Kræftens Bekæmpelse bakker op om kravet. –Medicinske patienter har ligesom kræftpatienter krav på sammenhængende forløb af højeste kvalitet, siger Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse.
- 24-09-2010
Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner offentliggjorde den 31. august den første samlede opgørelse over ventetiden på kræftområdet, siden kræftpakkerne blev indført for to et halvt år siden. Og der er markante regionale forskelle i ventetiden.
- 24-09-2010
I Region Nordjylland blev den nystiftede pris ’Patienternes Pris’ uddelt for første gang den 22. september. Det er patienter og pårørende, der kan indstille til prisen. På den måde kan de påskønne en positiv oplevelse på en sygehusafdeling i Region Nordjylland.
- 24-09-2010
Når regionsudvalgene møder repræsentanter for regionerne for at tale rehabilitering, er det en hjælp at kunne henvise til dokumentation for, at kræftpatienter har gavn af rehabilitering. Indtil videre har der manglet dokumentation, hvilket regionsudvalgene ved flere lejligheder da også har påpeget. Nu er der hjælp på vej. For en helt ny medicinsk teknologivurdering, en såkaldt MTV, bidrager på en række områder med den dokumentation, der efterspørges.
- 22-09-2010
Derfor må vi arbejde for, at endnu flere kvinder i alderen 50 til 69 år tager imod det gratis tilbud om at blive undersøgt for brystkræft, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, på baggrund af foreløbige opgørelser over første runde af den landsdækkende mammografiscreening. I Region Hovedstaden og i Region Midtjylland har hver fjerde kvinde valgt at takke nej til invitationen, hvorimod interessen for at deltage har været noget større i resten af landet.
- 21-09-2010
I Tyskland har alle kræftpatienter ret til et ophold på et rehabiliteringscenter. Forsikringen betaler. I Holland har man på 68 centre fordelt over hele landet sikret, at et ensartet 12-ugers rehabiliteringsforløb er tilgængeligt for patienter, ligegyldigt hvor de bor. Forløbet er som hovedregel dækket af sundhedsforsikringen, men for nogen kan der være en begrænset brugerbetaling.
- 30-08-2010
Bedre livskvalitet, færre depressioner og faktisk også længere levetid. Så meget kan en tidligere indsats med specialiseret palliativ behandling gøre for patienter med fremskreden lungekræft. Det viser en ny opsigtsvækkende undersøgelse, som ifølge en ekspert vil flytte hegnspæle i kræftbehandlingen. Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at indsatsen med støtte og lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter sættes i værk langt tidligere end i dag.
- 27-08-2010
Alt tyder på, at det lykkes at få kræft inkluderet i sundhedsaftalen i Region Nordjylland. Succesen bunder i en solid politisk indsats fra det nordjyske regionsudvalg, der med formand Jørgen Nielsen i spidsen har haft vedblivende kontakt med alle involverede parter.
- 27-08-2010
Der er regionale forskelle i ventetiden på behandling af lungekræftpatienter. Forskellen er særligt markant, når det handler om ventetiden på operation, hvor fire ud af ti patienter i Region Hovedstaden venter længere end de 14 dage, som er målet i kræftpakken. Det viser en kvartalsopgørelse fra NIP, som er et landsdækkende projekt, der udfører kvalitetsmålinger – herunder ventetidsopgørelser.
- 27-08-2010
Via cancer.dk er det muligt at rapportere, hvis man som patient har haft en særligt god oplevelse i kræftbehandlingen. Og det er der mange patienter, der har. Siden initiativet startede i juni, har Kræftens Bekæmpelse modtaget ca. 50 fortællinger om behandlinger med kort ventetid, god kommunikation og kompetent sundhedsfagligt personale.
- 19-08-2010
Kræftens Bekæmpelse er begejstret for, at regeringen nu lover bedre overvågning af kræftområdet. Siden regeringen lovede akut kræftbehandling i 2007 er der indført pakkeforløb og investeret 1,6 milliarder kroner, men ingen ved reelt om indsatsen har hjulpet. Overvågningen mangler.
- 20-08-2010
I løbet af september afholder Kræftens Bekæmpelse syv frivilligmøder rundt omkring i Danmark. Frivilligmøderne er for alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse.
- 25-06-2010
En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen med repræsentanter fra blandt andet relevante faglige miljøer, regionerne og Sundhedsministeriet er barslet med rapporten: ”Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft”. Rapporten når frem til at anbefale, at der etableres et screeningsprogram. Kræftens Bekæmpelse forventer, at regionerne hurtigt gør sig overvejelser om, hvordan screeningen kan tilrettelægges.
- 25-06-2010
Regionsudvalgenes arbejde blev løbende kommenteret under det netop afholdte repræsentantskabsmøde den 29. og 30. maj. Formanden benyttede lejligheden til at fremhæve regionsudvalgenes indsats og pegede samtidig på nogle af udvalgenes fremtidige udfordringer.
- 24-06-2010
I juni har der været valg til regionsudvalgene i alle fem regioner. Mange af de valgte er gengangere, men også nye er kommet ind. Se en oversigt over medlemmerne her.
- 17-06-2010
Det samme gode indhold, men i nye mere overskuelige og indbydende omgivelser. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk er gået i luften med nyt design, og det er brugerne som har afgjort, hvordan det skulle se ud. Hjemmesiden har ca. 200.000 besøgende om måneden – og det er i lige så høj grad døtre og svigerdøtre, som det er patienten selv.
- 16-06-2010
Formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, er rystet over de lange ventetider. - Vi skal simpelthen have mammografi- undersøgelserne op i gear. Sådan som systemet fungerer i flere regioner, er situationen aldeles uforsvarlig, siger Frede Olesen
- 11-06-2010
427 frivillige fra hele landet deltog i Kræftens Bekæmpelses årlige repræsentantskabsmøde den sidste weekend i maj. Det blev en weekend med masser af debat, erfaringsudveksling og gode ideer til foreningens fremtidige udvikling. Og med valg til Hovedbestyrelsen, der i dag også tæller tidligere forsvarsminister, Søren Gade og tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen.
- 28-05-2010
Regionsudvalget i Region Hovedstaden har gennem et år arbejdet med at sætte fokus på de uhelbredeligt syges vilkår. Resultatet af det fokus er nu mundet ud i en palliationskonference med deltagelse af de parter, som på den ene eller anden måde berøres af området. Konferencen blev afholdt den 21. april på Herlev hospital, og 200 meldte sig som deltagere.
- 28-05-2010
Det kniber med at overholde behandlingsgarantien for danske lungekræftpatienter. Hver fjerde bliver ikke opereret inden for de maksimale 14 dage, og mere end halvdelen får ikke kemobehandling inden for ventetidsgarantien. Det viser en ny opgørelse.
- 28-05-2010
Formanden for Kræftens Bekæmpelse, professor Frede Olesen efterlyser mere viden og professionalisering af hjemmeplejen i kommunerne for at sikre den bedst mulige pleje og pasning af uhelbredeligt syge. "Patienterne tilbringer 70-80 procent af deres sidste tid i eget hjem, og derfor må de ansatte i hjemmeplejen rustes bedre," siger Frede Olesen
- 28-05-2010
To år efter indførelsen af de første pakkeforløb for kræftsygdomme, kniber det med at overholde de forløbstider, som pakkerne foreskriver. Det viser en status fra Danske Regioner. De stigende ventetider sker i en tid, hvor sygehusene både har fået tilført nyt apparatur og personale. Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse, efterlyser en skarp analyse af, hvorfor det går tilbage.
- 28-05-2010
Antallet af kræfttilfælde, der anmeldes til Arbejdsskade-styrelsen, er mere end fordoblet siden 2003. Cirka 50 procent flere får tilkendt erstatning, fordi deres arbejde har været skyld i kræften. Det viser en ny opgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.
- 28-05-2010
Kræftens Bekæmpelse åbnede den 19. maj et nyt online mødested, Cancerforum.dk, der giver kræftpatienter og pårørende mulighed for at dele tanker og erfaringer på tværs af landet og uanset tid på døgnet. Cancerforum er inspireret af bl.a. Facebook, men tilbyder et sikkert mødested for de 200.000 danskere, som lever med kræft og deres pårørende. Hvert år får 32.000 danskere kræft.
- 28-05-2010
Stadig langt flere herhjemme får kræft og dør af den frygtede sygdom end i de øvrige nordiske lande, fremgår det af ny kræfthandlingsplan. Årsagen er vores store tobaks- og alkoholforbrug, og derfor skal der nu satses massivt på forebyggelse.
- 29-04-2010
Mere end 25 steder i hele landet og på telefonen kan kræftpatienter, pårørende og efterladte få gratis støtte fra Kræftens Bekæmpelse. Men en fjerdedel af danskerne hører aldrig om tilbuddene. Derfor har Kræftens Bekæmpelse lavet en pjece, der fortæller om støttemulighederne. Målet er, at alle kræftpatienter skal kende foreningens tilbud.
- 29-04-2010
En netop offentliggjort undersøgelse viser, at kun hver anden kræftpatient har symptomer, der med det samme giver den praktiserende læge mistanke om kræft. Det betyder, at kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer ofte oplever ekstra ventetid, fordi de ikke fra starten kommer i en kræftpakke.
- 29-04-2010
Leif Vestergaard Pedersen bliver fra 1. juli 2010 ny administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse efter Arne Rolighed, der fratræder efter eget ønske.
- 29-04-2010
En ny undersøgelse viser, at dødeligheden af brystkræft i Danmark er faldende, men det skyldes ikke mammografiscreening. ”En enkel undersøgelse flytter ikke vores opfattelse af, at det nytter at screene for brystkræft. Vi kan kun opfordre alle danske kvinder mellem 50 og 69 år til at deltage i tilbuddet,” siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse.
- 29-04-2010
Omfanget af fejl og utilsigtede hændelser i kemobehandlinger kan halveres. Det skønner afdelingslæge i Kræftens Bekæmpelse, Henriette Lipczak, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen har været med til at indkredse, hvor der sker flest fejl under behandlingen af kræftpatienter.
- 29-04-2010
Den største dræber i Danmark, kræft, er på tilbagetog. Det skyldes blandt andet bedre organisering af kirurgien.
- 25-03-2010
Et af forårets varmeste emner i regionerne er de kommende politiske forhandlinger om sundhedsaftalerne. Kræftens Bekæmpelse er yderst interesseret i at bidrage positivt til de kommende forhandlinger om sundhedsaftalerne.
- 25-03-2010
Nye data, som er blevet præsenteret på en europæisk konference, dokumenterer endnu engang, at vaccinen mod livmoderhalskræft virker på kvinder op til 26 år. Derfor bør alle danske kvinder op til 26 år have vaccinen tilbudt gratis. Det vil redde mange liv, ligesom mange tusinder af kvinder undgår at få foretaget et keglesnit.
- 25-03-2010
Kræftstyregruppen under Sundhedsstyrelsen anbefaler, at screening for tarmkræft bliver et landsdækkende tilbud til alle danskere mellem 50 og 74 år. Anbefalingen sendes nu til Sundhedsministeriet, der skal tage det næste skridt.
- 25-03-2010
Alle kræftpatienter skal fremover have ret til en forløbskoordinator, som skal forhindre unødig ventetid og dårlig information, når patienterne skifter mellem afdelinger og sygehuse. Det har regeringen og Danske Folkeparti aftalt. Kræftens Bekæmpelse er begejstret over aftalen, som vil betyde reelle forbedringer for mange patienter.
- 25-03-2010
Ikke alle kræftpatienter bliver diagnosticeret på baggrund af klare indikationer på kræft. De har symptomer, der tyder på alvorlig sygdom, men som i første omgang ikke leder tanken hen på kræft. Derfor kan de komme til at vente nogen tid på at få deres kræftdiagnose. Men har patienten kræft, er der behov for hurtig udredning, og derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at der kommer en hurtigere og mere smidig adgang til at blive undersøgt.
- 26-02-2010
Region Sjælland tilbyder nu hurtigere mammografi til de kvinder i aldersgruppen 50 til 69 år, der endnu ikke har fået mulighed for at deltage i den landsdækkende undersøgelse for brystkræft. Det ekstraordinære tilbud indebærer imidlertid, at interesserede må tage til Ringsted Sygehus for at blive undersøgt. I alt omfatter tilbuddet 35.000 kvinder.
- 26-02-2010
Den dårlige økonomi på mange af landets sygehuse og de igangværende fyringsrunder bekymrer Kræftens Bekæmpelse. – Nedskæringerne må ikke gå ud over de store resultater, som er opnået på kræftområdet. Vi forventer at politikerne sørger for, at sygehusene har penge til at leve op til de politiske løfter, siger foreningens formand, professor Frede Olesen.
- 26-02-2010
Ledelserne på sygehusene skal tage større ansvar for, hvordan patienterne bliver behandlet. Det siger to førende danske kræftlæger efter kritik af dårlige forløb for kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse er enig: De dårlige forløb koster mange liv. Derfor skal der mere fokus på patientforløb, koordinering af ansvar for behandlingen og kommunikation med patienterne.
- 26-02-2010
Flere og flere lever med kræft. Blandt andet derfor er tiden inde til, at rehabilitering kommer ind i billedet allerede fra diagnosetidspunktet. Rehabiliteringen skal have høj kvalitet og skal ske på baggrund af evidens. Sådan erklærer ledelsen sit arbejdsgrundlag for det nyetablerede ’Nationalt forskningscenter for Kræftrehabilitering’.
- 26-02-2010
En undersøgelse viser, at Region Sjælland og Region Hovedstaden har lavere dødelig for lungekræft end resten af landet. Årsagen er, at udredningen af lungekræften øst for Storebælt er samlet nogle få steder, og det giver blandt andet grundlag for at anvende mere avanceret teknologi i den del af landet.
- 26-02-2010
En bredt sammensat arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelse har netop barslet med en rapport om, hvordan alle kræftpatienter i et pakkeforløb får deres funktionsevne vurderet. Rapporten indeholder en række anbefalinger af, hvordan det sikres, at sygehus og kommune vurderer patientens behov for rehabilitering.
- 29-01-2010
Kræftens Bekæmpelse har hidtil været ude af stand til at rådgive kræftpatienter, der ønsker at tage til Frankfurt for at få behandling for deres sygdom. Der foreligger helt enkelt ikke tilstrækkelig dokumentation at basere rådgivningen på.
- 29-01-2010
I løbet af kort tid kommer en ny rapport, der gennemgår antallet af genoptræningsplaner, der er rettet mod kræftpatienter. Den kommende rapport ”Analyse af genoptræning af kræftpatienter - efter udskrivning fra sygehus 2007 og 2008”inddrager 2008-tal for såvel genoptræning som for antal kræfttilfælde. Der foreligger på nuværende tidspunkt samtlige 2008 tal for genoptræning – også regionaliserede, mens der pt. kun foreligger nationale tal på forekomsten af kræft i 2008.
- 29-01-2010
Forarbejdet til Kræftplan III kører i øjeblikket på højtryk. Kræftens Bekæmpelse vil naturligvis påvirke arbejdet, så Kræftplanen i videst muligt omfang imødekommer vores ønsker. Den kommende Kræftplan III’s hovedtemaer er tidlig opsporing af kræft samt rehabilitering. Men også andre temaer behandles – ikke mindst på opfordring fra Kræftens Bekæmpelse. Det gælder blandt andet patientinddragelse, der nu er blevet et vigtigt tema.
- 29-01-2010
35.000 mennesker arbejdede som frivillige i Kræftens Bekæmpelse i 2009, og tilsammen lagde de en halv million arbejdstimer i organisationen. Det svarer til en arbejdsindsats fra omkring 400 fuldtidsmedarbejdere. Det fremgår af den nye undersøgelse fra Enheden for kvalificering af Frivillige.