Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Det nytter at screene for tarmkræft |
|
Som en del af kræftplan III indgår tarmkræftscreening af de 50-74 årige danskere. Startskuddet til screening for tarmkræft lyder i 2014. Med vedtagelsen er tiden inde til igen at gennemgå de positive effekter ved at indføre screening for tarmkræft. For de kritiske røster er fremme, og de skal mødes med saglige modargumenter.
Selvom der generelt er stor opbakning til det netop vedtagne screeningstilbud for tarmkræft, kan der også af og til høres en skeptisk stemme. Flere regionale politikere har udtrykt bekymring for de skadesvirkninger, som i værste fald kan opstå ved den kikkertundersøgelse, der udgør screeningen. Samtidigt frygter nogle i regionerne, at det vil trække betydeligt på deres mandskabsressourcer med et screeningstilbud for tarmkræft.
Faglige anbefalinger bag screeningen
Det er imidlertid værd at notere sig, at der som baggrund for at etablere screeningsprogrammet mod tarmkræft ligger faglige anbefalinger fra blandt andet Sundhedsstyrelsen. Der eksisterer altså tungtvejende grunde til at indføre screeningstilbuddet. Samtidigt må det også understreges, at der er tale om et frivilligt tilbud, som de 50-74-årige selv afgør, om de ønsker at benytte sig af.
Det Nordiske Cochrane Center, der har stillet spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i screening for brystkræft, har i øvrigt ikke udtrykt tilsvarende betænkeligheder ved et screeningsprogram rettet mod tarmkræft.
Hvad angår ressourcetrækket, så har regionerne en ganske lang periode til at indfase screeningen og dermed sikre sig de rette personalemæssige ressourcer. På økonomisiden har folketinget vedtaget at skabe den nødvendige økonomi, og de økonomiske vilkår er beskrevet i finansloven.
Tre gode argumenter for screening
1 - Opdagelse af tarmkræft på et tidligere stadie – det sparer liv
Som et resultat af tarmkræftscreeningen forventes, at der årligt findes cirka 2.000 kræfttilfælde ud af de forventede 22.000 personer, som skal have en kikkertundersøgelse.
Den samlede effekt af det forventes af Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse at blive mindst 150 sparede liv.
Der kan være bivirkninger ved kikkertundersøgelsen, og derfor er det vigtigt med kvalitetssikring af undersøgelserne. Det vil sige, at personalet skal være veluddannede og dermed stå godt rustet til at gennemføre undersøgelserne.
Internationale erfaringer peger på, at det er muligt at gennemføre rigtig mange kikkertundersøgelser, uden at det får utilsigtede konsekvenser for patienten. Den relativt lange periode frem til at startskuddet for screeningen lyder, giver mulighed for, at regionerne vurderer, hvordan de kan opnå den fornødne kvalitetssikring af undersøgelserne.
Erfaringerne peger på, at det først og fremmest er patienter, der i forvejen har sygdom i tarmen, som er udsatte i forbindelse med kikkertundersøgelsen. Og selv blandt dem, er det ganske få, der vil opleve alvorlige følger. Især med den fornødne kvalitetssikring.
2- Behandling bliver mindre omfattende for nogle
Når tarmkræft opdages på et tidligt stadie eller på et forstadie til kræft betyder det, at nogle patienter kan ”nøjes med” en mindre omfattende behandling, med de fordele, der knytter sig hertil.
Også på det psykologiske plan vil det for nogle virke noget mindre dramatisk at modtage en besked om, at kikkertundersøgelsen har ledt til fundet af en stor polyp end en besked om, at der fundet kræft i tarmen. Så også den del af patientbehandlingen, der omhandler den psykologiske side, vil for nogle patienter blive mindre omfattende.
3- Færre får tarmkræft
Med indførelsen af tarmkræftscreening vil man også opdage polypper på et stadie, hvor der er tale om forstadier til tarmkræft. Resultatet vil formentlig blive, at man på sigt reducerer incidensen hos aldersgruppen, der screenes.
Færre danskere mellem 50 og 74 år vil altså forhåbentlig opleve at få en tarmkræftdiagnose i fremtiden. Det er en målsætning som Kræftens Bekæmpelse naturligvis vil følge nøje, men det må vente til screeningen har stået på så længe, at det er muligt at indhente de nødvendige data.
Hvis du har yderligere spørgsmål til tarmkræftscreening så kontakt:
Iben Holten
Overlæge, projektleder,
E-mail: iwh@cancer.dk
Tlf.: 35 25 75 30
Af Ib Lindstrøm, analyse - og dokumentationskonsulent
Sidst ændret: 21-12-2010
Nøgleord på siden: