Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Funktionsvurdering af kræftpatienter

En bredt sammensat arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet Kræftens Bekæmpelse har netop barslet med en rapport om, hvordan alle kræftpatienter i et pakkeforløb får deres funktionsevne vurderet. Rapporten indeholder en række anbefalinger af, hvordan det sikres, at sygehus og kommune vurderer patientens behov for rehabilitering.


God rehabilitering er helt central for kræftpatienter, og i takt med, at flere og flere kræftpatienter lever i meget lang tid med deres sygdom, forstærkes behovet for en god rehabiliterende indsats.

Derfor er det afgørende, at alle kræftpatienter i pakkeforløbene får en vurdering af deres situation og behov, så man får påbegyndt rehabiliterende tiltag i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

Vurderingen af funktionsevne er grundlaget for, at der om nødvendigt kan sættes ind med genoptræning, ernæringsvejledning, psykisk støtte og andre rehabiliterende tiltag.

Hvilken status har rapporten?

Rapportens anbefalinger kan ses som sygehusenes retningslinjer for, hvordan hver enkelt kræftpatient bliver udredt for, om de har funktionsproblemer som følge af kræftsygdommen og derfor har behov for rehabilitering.

Rapporten beskæftiger sig ikke med, om der i givet fald findes rehabiliterende tiltag, som kan rette op på situationen, ligesom den ikke beskæftiger sig med effekterne af rehabiliteringen. I en anden artikel i ’regionsudvalgsnyt’ præsenteres et nyt forskningscenter, der netop skal se nærmere på sidstnævnte del af rehabilitering.

Udfordringen for ikke mindst sygehusene, men også for kommunerne, bliver nu at få indarbejdet rapportens anbefalinger i den daglige praksis, så alle kræftpatienter bliver funktionsvurderet. Opgaven med at funktionsvurdere patienterne er ikke knyttet til en bestemt faggruppe blandt de sundhedsansatte.

Kræftens Bekæmpelse glæder sig over, at rapporten præciserer, hvordan kræftpatienter skal vurderes, når der tales rehabiliteringsbehov. Der er dog forhold, som Kræftens Bekæmpelse savner i rapporten:

Rapporten beskæftiger sig kun med den rehabilitering, der knytter sig til perioden fra udskrivelse fra sygehuset til 1. kontrol for kræften. Kræftens Bekæmpelse havde gerne set, at de vurderinger, der skal finde sted af kræftpatienterne, var fortsat efter den første kontrol for kræftsygdommen. Som bekendt er senfølger desværre en hyppig ledsager til kræft.

Ligeledes havde Kræftens Bekæmpelse også foretrukket, at der var mere fokus på monitorering af den aktivitet, som gerne skulle være et produkt af rapportens anbefalinger.

Hvorledes vedrører det her regionsudvalgene?

Det ligger naturligvis Kræftens Bekæmpelse på sinde, at kræftpatienterne får den rehabilitering, som de har behov for. Forudsætningen for det er, at kræftpatienterne rent faktisk funktionsvurderes, og at vurderingen omsættes til sammenhængende rehabiliteringsforløb.

På de møder, som regionsudvalgene nogle gange har med politikere eller ansatte i regionen, er implementeringen af rapportens anbefalinger derfor et emne, som er relevant at drøfte. Fokus på området er med til at fremme, at rapportens anbefalinger omsættes til handling.

Fra Kræftens Bekæmpelse har det været chef i patientstøtteafdelingen, Bo Andreassen Rix, der har siddet i den arbejdsgruppe, som har udarbejdet rapporten: ”Rehabilitering for kræftpatienter i pakkeforløb”

Rapporten ”Rehabilitering for kræftpatienter i pakkeforløb” findes via dette link:











Ib Lindstrøm, analyse- og dokumentationskonsulent

Sidst ændret: 26-02-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen