Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
I Region Nordjylland blev den nystiftede pris ’Patienternes Pris’ uddelt for første gang den 22. september. Det er patienter og pårørende, der kan indstille til prisen. På den måde kan de påskønne en positiv oplevelse på en sygehusafdeling i Region Nordjylland.
Det er Regionsrådet i Region Nordjylland, der på opfordring af Sundhedsbrugerrådet har besluttet at indstifte prisen. Bedømmelsesudvalget består af flere af Sundhedsbrugerrådets i alt 11 medlemmer.
Karen Veien er medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse og regionsudvalget i Region Nordjylland og er samtidig suppleant til Sundhedsbrugerrådet i regionen. Hun er positiv over for initiativet:
”Sundhedsbrugerrådet står over for en relevant og udfordrende opgave med at vurdere de forskellige sygehusafdelinger, der er indstillet til prisen. Og samtidig giver prisen også anledning til at få fortalt en god historie om sundhedsvæsenet, hvor sundhedspersonalet på den vindende afdeling får ros og anerkendelse for en storartet indsats over for patienter og pårørende,” siger Karen Veien.
Prisen uddeles en gang årligt. Den 22. september blev det offentliggjort, at den første vinder af Patienternes Pris bliver Skagen Gigt og Rygcenter. Prisen består dels af et kunstværk til evig eje for den vindende afdeling og dels af en ”vandrepokal”, som de skiftende vindere har stående i et år.
Af Ib Lindstrøm, analyse og dokumentationskonsulent
Sidst ændret: 24-09-2010
Nøgleord på siden: