Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Når regionsudvalgene møder repræsentanter for regionerne for at tale rehabilitering, er det en hjælp at kunne henvise til dokumentation for, at kræftpatienter har gavn af rehabilitering. Indtil videre har der manglet dokumentation, hvilket regionsudvalgene ved flere lejligheder da også har påpeget. Nu er der hjælp på vej. For en helt ny medicinsk teknologivurdering, en såkaldt MTV, bidrager på en række områder med den dokumentation, der efterspørges.
Der har ikke tidligere været en systematisk opsamling af, hvordan rehabilitering hjælper kræftpatienter. Det har været et problem for blandt andet regionsudvalgene, der møder klinikere og embedsmænd, som forventer, at Kræftens Bekæmpelse har fyldestgørende dokumentation som afsæt for deres forventninger om, at der skrues op for rehabiliteringsindsatsen.
Nu får regionsudvalgene hjælp af en ny MTV-rapport – en såkaldt medicinsk teknologivurdering - fra Sundhedsstyrelsen, som blandt andet eksperter fra Kræftens Bekæmpelse har været med til at lave. Rapporten gennemgår dokumentation for rehabilitering efter bryst-, tarm- og prostatakræft og slår fast, at fysisk træning og psykosocial støtte gavner kræftpatienter.
Kun et skridt på vejen
MTV-rapporten fastslår, at fysisk træning - kombineret med psykosocial støtte og særlige indsatser mod de enkelte kræftsygdomme - kan være med til at afhjælpe blandt andet træthed, angst og depression. På den måde er MTV-rapporten et godt afsæt i forhold til at være fortaler for, at der skrues op for den rehabiliterende indsats de steder, hvor den er utilstrækkelig.
Men på trods af den nye dokumentation i rapporten mangler der stadigvæk viden. For MTV-rapporten får det også til at fremstå ganske klart, at der stadig er mange områder, der ikke er nok viden om – for eksempel i forhold til, hvad man kan gøre for at forebygge og behandle senfølger. Her er brug for flere videnskabelige undersøgelser om rehabilitering af kræftpatienter.
Samtidigt er det vigtigt at slå fast, at bedre rehabiliteringstilbud ikke gør det alene. At tilbuddene eksisterer, er nemlig ikke det samme. som at de bliver brugt af dem, der har det allerstørste behov. Det fortæller professor i kræftrehabilitering, Christoffer Johansen, fra Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet:
”Desværre ved vi ikke ret meget om, hvordan vi skal løfte opgaven med at nå frem til de kræftpatienter, der har færrest ressourcer og allermest brug for hjælp til at ændre vaner”.
København som forbillede
I Københavns Kommune kan borgere med kræft, som har brug for hjælp til at komme videre med livet, blive henvist til Sundhedscenter for Kræftramte. Her vurderes det, hvad den enkelte har behov for af hjælp, og alle får sin egen handlingsplan. Planen kan f.eks. indeholde fysisk aktivitet under vejledning af en fysioterapeut og en sygeplejerske, individuel hjælp fra en diætist eller en fysioterapeut, patientundervisning eller samtaler med en psykolog og en socialrådgiver. Ligegyldigt hvilken plan, der lægges, får borgeren en kontaktperson, som man kan henvende sig til, og som følger op på forløbet.
Modellen i København er et af bedre rehabiliteringsforløb for kræftpatienter, mener Bo Andreassen Rix fra Kræftens Bekæmpelse. Han er chef for Dokumentation og Udvikling i Patientstøtteafdelingen og var projektleder på MTV-rapporten.
”Vi kan nok ikke sige, at det perfekte rehabiliteringsforløb findes, men enkelte steder så som i København er man godt på vej. Helt optimalt vil det skulle starte allerede på sygehuset med blandt andet fysisk aktivitet og andre tiltag, der skal forhindre, at man får stort funktionstab i forbindelse med behandlingen. Derudover skal der være et godt, veltilrettelagt program med både fysisk aktivitet og psykosocial støtte i kommunalt regi, der skal vare i mindst otte uger,” siger han.
Læs hele Sundhedsstyrelsen MTV-rapport:
"Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft – en medicinsk teknologivurdering"
Læs også:
Jeg har fået gode redskaber til kost og træning
Nyt center skal forske i rehabilitering
Svært at finde frem til alle dem, der har brug for rehabilitering
Kommunal rehabilitering der virker
Af Ib Lindstrøm, analyse og dokumentationskonsulent
Sidst ændret: 24-09-2010
Nøgleord på siden: