Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Ambitiøs samarbejdsaftale om palliation i Region Syddanmark

I Region Syddanmark tyder alt på, at man i de kommende sundhedsaftaler får en både ambitiøs og konkret samarbejdsaftale på palliationsområdet. En udvikling regionsudvalgets formand Eva Fisker er meget begejstret for.

I Region Syddanmark er man ved at lægge sidste hånd på en samarbejdsaftale mellem regioner og kommuner om alvorligt syge og døende. En samarbejdsaftale, der ifølge regionsudvalgsformand Eva Fisker, er ambitiøs, fordi beskrivelsen af den palliative indsats bliver meget konkret.

Samarbejdsaftalen beskriver seks generelle forløb for de palliative patienter som eksempelvis iværksættelse af palliativ indsats, palliativ indsats i eget hjem og palliativ indsats på sygehuset. Herudover berører aftalen blandt andet fysioterapi, sorg- og krisetilbud samt pårørende og aflastning. Samarbejdsaftalerne skal indarbejdes i sundhedsaftalerne 2011-2014.

Længe prioriteret område
Palliation har længe været et prioriteret område i Region Syddanmark. Siden efteråret 2007 har en tværsektoriel arbejdsgruppe arbejdet med forslag til samarbejdsaftalen om alvorligt syge og døende i regionen, og i budgettet for 2010 afsatte man fremadrettet 3 millioner til området. En del af de penge er blandt andet anvendt til at opdatere de palliative teams i regionen.

En succeshistorie
Regionsudvalget i Region Syddanmark har spillet en væsentlig rolle i den politiske proces omkring samarbejdsaftalen:
"Vi sendte selvfølgelig et høringssvar til høringsudkastet til samarbejdsaftalen, der forelå i april 2009. Derudover har vi også haft palliationsindsatsen på dagsordenen i Danske Patienter, fordi vi så kunne lægge et pres fra samtlige patientorganisationer," fortæller regionsudvalgsformand Eva Fisker.

Og Eva Fisker ser positivt på Region Syddanmarks politiske prioritering af palliationsindsatsen:
"Det er helt klart en succeshistorie, at man fra politisk hold er opmærksom på palliation, og at man erkender, at palliationsindsatsen ikke kan løftes uden et samarbejde mellem region og kommuner."

Læs mere om den palliative aftale i Region Syddanmark

Yderligere information om palliation i Danmark



Kommunikationskonsulent, Marie Tygesen

Sidst ændret: 29-10-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen