Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ny rapport om genoptræning |
|
I løbet af kort tid kommer en ny rapport, der gennemgår antallet af genoptræningsplaner, der er rettet mod kræftpatienter. Den kommende rapport ”Analyse af genoptræning af kræftpatienter - efter udskrivning fra sygehus 2007 og 2008”inddrager 2008-tal for såvel genoptræning som for antal kræfttilfælde. Der foreligger på nuværende tidspunkt samtlige 2008 tal for genoptræning – også regionaliserede, mens der pt. kun foreligger nationale tal på forekomsten af kræft i 2008.
Kræftens Bekæmpelse har gennemført en analyse af genoptræningen af kræftpatienter efter udskrivelse fra sygehus i 2007 og 2008. Formålet med analysen er at undersøge, hvor mange kræftpatienter, der får en genoptræningsplan efter udskrivelse fra sygehus. 2007 og 2008 optræder i flere situationer sammen, så man kan følge udviklingen.
Desuden undersøges hvordan genoptræningen fordeler sig på de 3 genoptræningstyper: Almindelig genoptræning, egen træning og specialiseret genoptræning.
Undersøgelsen, når den er tilendebragt, påviser endvidere, hvorledes genoptræningsplaner fordeler sig på de enkelte kræftformer samt på regioner og kommuner. Hvad angår regionsdelen foreligger der på nuværende tidspunkt tal på genoptræning for 2008, men der mangler tal på, hvor mange i regionen, der fik konstateret kræft i 2008. De forventes i hus meget snart.
De overordnede konklusioner af undersøgelsen er:
- At der til patienter, der blev udskrevet efter at have fået stillet diagnosen kræft i 2007, blev udfærdiget 4.604 genoptræningsplaner.
- At der til patienter, der blev udskrevet efter at have fået stillet diagnosen kræft i 2008, blev udfærdiget 5.183 genoptræningsplaner.
- Forøgelsen af antal genoptræningsplaner fra 2007 til 2008 svarer til en stigning på 12,6 pct.
Der var 33.645 nye kræfttilfælde i 2008, hvilket er en stigning i forhold til 2007, hvor der var 32.812 nye tilfælde.
Opgjort i procent svarer det til*):
- At 14,0 % af de 32.812 personer, der fik kræft i 2007 fik en genoptræningsplan.
- At 15,4 % af de 33.645 personer, der fik kræft i 2008 fik en genoptræningsplan.
*) Bemærk at tidligere opgørelser viser et lavere procentandel, der genoptrænes. I forbindelse med den seneste opdatering har Cancerregisteret nemlig valgt at ændre på opgørelsen af hvilke diagnoser, der tæller med som kræft. Basalcelle hudkræft bliver ikke længere talt med i kategorien ”anden hudkræft – ikke modermærke” og det er også ændret tilbage i tid til 1978. Det betyder at det samlede antal kræfttilfælde er lavere end rapporteret tidligere. For eksempel for året 2004 betyder det, at antal kræfttilfælde i Danmark nu registreres som værende på 30 232. Det skal ses i forhold til de 35 579 kræfttilfælde, der figurerer i tidligere opgørelser for 2004.
Flest genoptræningsplaner til brystkræft
Undersøgelsen peger i lighed med den tilsvarende undersøgelse, der blev gennemført i 2007, på, at der for de enkelte kræftsygdommes vedkommende er stor forskel på, hvor hyppigt der bliver udarbejdet en genoptræningsplan.
Som gruppe er det brystkræftpatienter, der oftest får en genoptræningsplan. Mere end halvdelen af de registrerede genoptræningsplaner i såvel 2007 som 2008 er udstedt til personer, som er udskrevet efter at være behandlet for brystkræft. Ud af de 4.604 registrerede genoptræningsplaner i 2007, til personer med en kræftdiagnose, var 2.535 genoptræningsplaner udarbejdet til brystkræftpatienter. Det svarer til at 55 % af de registrerede genoptræningsplaner er rettet mod brystkræftpatienter. I 2008 blev der udarbejdet 5.183 genoptræningsplaner til kræftpatienter. Heraf var 2.728 udarbejdet til brystkræftpatienter. Det svarer til 53 % af samtlige genoptræningsplaner.
Cirka hvert 8. gang der er et nyt kræfttilfælde, er der tale om brystkræft.
Forbehold
Kan de tal, der kommer, bruges? Selvfølgelig kan de bruges. Rapporten er baseret på udtræk fra Sundhedsstyrelsen, så det er de mest retvisende data på området.
Fra nogle sider hævdes, at der foreligger flere genoptræningsplaner, men at de ikke er registreret. Svaret hertil er, at Kræftens Bekæmpelse har efterprøvet den påstand og ikke har kunnet finde dokumentation for, at det er sandt.
Samtidigt har Kræftens Bekæmpelse valgt at anlægge en konservativ strategi i sin behandling af data. Det vil sige, at de genoptræningstal, der foreligger, sandsynligvis overvurderer antallet af genoptræningsplaner, der udløses som følge af kræft.
Et eksempel på denne ’overvurdering’ er, at rigtig mange af de kræftpatienter, der har fået en genoptræningsplan, også har andre diagnoser. Af registreringstekniske årsager kan man ikke se, om det er kræftdiagnosen, der har udløst genoptræningsplanen. Det kunne i princippet også skyldes en brækket arm. Alligevel medtages alle med kombinationen af en registreret genoptræningsplan og aktionsdiagnosen kræft i rapporten.
Hvornår forventes rapporten at være klar, og hvordan bør den anvendes?
Rapporten forventes at være endelig færdig i løbet af februar 2010. Dette skyldes flere ting. For det første at data for incidens af kræft fra Cancerregistret kommer betydeligt senere end tal for antallet af registrerede genoptræningsplaner. Da Kræftens Bekæmpelses hensigt er en fortløbende monitorering af genoptræningsområdet, er det afgørende, at data er korrekte, således at antallet af genoptræningsplaner sættes i forhold til de korrekte incidens-tal fra samme år samt, at data er sammenlignelige over tid.
Fra Strandboulevardens side vil rapporten i første omgang blive anvendt som udgangspunkt for dialog med de relevante klinikere, der har ansvaret for at vurdere patienterne med henblik på udarbejdelse af en genoptræningsplan. Hensigten er at diskutere omfanget af registrerede genoptræningsplaner og mulige veje til at få udbuddet af genoptræning til at harmonere med efterspørgslen.
Rapporten kan ligeledes anvendes i dialogen med de regionale sundhedsansvarlige for at sætte temaet om genoptræning for kræftpatienter på den sundhedspolitiske dagsorden
Ib Lindstrøm, enheden for kvalificering af frivillige
Sidst ændret: 29-01-2010
Nøgleord på siden: