Flere end 210.000 danskere lever med kræft. Alt for mange af dem har ikke fået eller får ikke den hjælp, de har brug for til at komme videre i livet efter endt kræftbehandling. Siden kommunalreformen i 2007 har ansvaret for den almindelige genoptræning (rehabilitering) ligget hos landets 98 kommuner.
Viden mangler
For at man overhovedet kan få adgang til kræftrehabilitering via kommunen, skal kræftpatientens behov i mange situationer vurderes af en visitator eller en anden fagperson, der skal foretage et fagligt skøn. Men som det er i dag, findes der ikke forskningsbaseret viden om, hvad et fagligt skøn egentlig består i. Det samme gælder, når man spørger til, hvad dette skøn bygger på.
 |
| Bjarne Rose Hjortbak har modtaget 450.000 kr. fra Kræftens Bekæmpelse til sin forskning. |
-Jeg er ikke i tvivl om, at det er meget kompetente og professionelle mennesker, der foretager de faglige skøn, men jeg er i gang med at finde en dybere forståelse af formen på, og hvordan man udøver og fortolker et fagligt skøn i praksis, siger udviklingskonsulent Bjarne Rose Hjortbak fra Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret i Århus.
Dataindsamlingen er i projektet er ved at være afsluttet, og noget af det, som har slået Bjarne Rose Hjortbak, er, hvor mange steder ordet ’fagligt skøn’ optræder under selve kortlægningen af, hvorvidt eller hvilken rehabilitering en borger skal have tilbudt. Det gælder f.eks. under et sygedagpengeforløb, hvor borgeren er til mange samtaler, og der indhentes udtalelser fra lægefaglig side om borgerens situation.
-Et er sikkert. Et fagligt skøn er ikke en enkel ting. Skønnet kan i den grad få store konsekvenser for f.eks. en kræftpatients mulighed for rehabilitering, siger han.
Undersøger både professionelle og system
Helt konkret har Bjarne Rose Hjortbak indsamlet data omkring ’faglige skøn’ fra fire afdelinger i Randers Kommune. Afdelinger, som en kræftsyg borger typisk kommer i kontakt med – visitationsenheden, sundhedscentret, et hjemmeplejedistrikt og sygedagpengeafdelingen.
Bjarne Rose Hjortbak pointerer, at kræftpatienter, der har behov for kræftrehabilitering, ofte rummer nogle komplekse vurderingsopgaver ude i kommunerne. De har ofte været igennem et langt sygdoms- og behandlingsforløb, der påvirker dem fysisk, socialt, psykisk og arbejdsmæssigt.
-Men det er helt tydeligt for mig, at den måde, man laver et skøn på, afhænger af, hvor i systemet man arbejder. Er man ansat i sygedagpengeafdelingen og skal vurdere en kræftpatients behov for rehabilitering, læner man sig meget op af loven. Det gør man f.eks. ikke i hjemmeplejedistriktet. Derfor handler det i den grad om at få systemerne til at spille sammen, når man skal afklare borgerens behov for rehabilitering, forklarer Bjarne Rose Hjortbak.
Første samtale afgørende for fremtidig rehabilitering
Bjarne Rose Hjortbak kan ikke på nuværende tidspunkt lave endelige konklusioner, men han mener, at faglige skøn fremover med fordel kan styrkes gennem et koordineret og tværgående teamsamarbejde.
-Når jeg kigger mine data igennem, ser det ud til, at den første samtale mellem den kræftsyge og den professionelle spiller en fantastisk rolle for det faglige skøn, fordi det er i den første samtale, at rammerne for det faglige skøn bliver sat og dermed den kræftsyges rehabilitering. Derfor er det vigtigt, at man er i stand til at forklare sin situation overfor ’systemet’, siger Bjarne Rose Hjortbak.
Bjarne Rose Hjortbak håber, at forskningsprojektet ender op med ny praktisk, anvendelig viden, der kan bruges på kræftområdet og helt sikkert også inden for andre områder af den kommunale sundheds- og socialsektor i Danmark.
Komité for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse har støttet forskningsprojektet med 450.000 kr.
RehabiliteringTil top
Tilbage