Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Krav om bedre hjælp til kræftpatienter |
|
Alt for mange kræftpatienter får ikke den hjælp, de har brug for til at komme videre i livet efter endt behandling. Kræftens Bekæmpelses har opstillet en række krav til en bedre kræftrehabilitering. – Nogen har brug for en massiv indsats, mange skal bare have en hjælpende hånd, men alle kræftpatienter har et behov, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen. Foreningen er klar med 50 millioner kroner til forskning i rehabilitering.
 |
| - Behovsvurderingen og opgavefordelingen indenfor kræftrehabilitering fungerer ikke idag, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen. |
Med de to statslige kræftplaner er der de seneste ti år sket rigtigt meget indenfor hospitalsbehandlingen af kræftpatienter. Men den opfølgende indsats – rehabiliteringen - for de 31.000 danskere, som årligt rammes af kræft, er ikke fulgt med i tilstrækkeligt omfang.
For kompliceret for kommunerne alene
- Siden kommunalreformen i 2007 har ansvaret for rehabilitering ligget hos kommunerne. Men vi kan se, at kun omkring halvdelen af kommunerne har etableret et egentlig tilbud målrettet til kræftpatienter. Og for rigtigt mange kræftpatienter er opgaven for kompliceret til at kommunerne alene kan løse den, siger læge Bo Andreassen Rix, som er chef for dokumentation og udvikling i Kræftens Bekæmpelses patientstøtteafdeling.
Tre eksempler på problemer og opgaver inden for kræftrehabilitering, som kommunerne efter Kræftens Bekæmpelses opfattelse ikke kan magte alene:
• Lymfødem er ofte en bivirkning efter behandling af. brystkræft. To ud af tre tilfælde kan forebygges ved en tidlig indsats allerede under hospitalsbehandlingen.
• Fysisk træning under kemobehandling mindsker den belastende træthed og øger den fysiske funktion. Men det kræver læger i nærheden og skal være et specialiseret tilbud
• Patienter, som ikke kan forlade hjemmet, fordi de ikke kan holde på afføringen efter en operation i underlivet. Det kræver specialiseret vurdering og indsats.
Derfor kræver Kræftens Bekæmpelse i det nye udspil, at regionerne og sygehusene får et langt større ansvar for at udrede behovet for kræftrehabiliteringen og for opsporing af senfølger. Sygehusene skal sikre, at alle patienter bliver vurderet løbende under behandlingen og henvist til de tilbud, patienten har behov for.
Behovsvurdering fungerer ikke idag
- Vores erfaring viser, at alle har et behov for professionel støtte til at komme videre. Vi skal sikre at disse behov dækkes der, hvor det er mest hensigtsmæssigt hvad enten det er på sygehuse, i kommunen eller i almen praksis. Men desværre fungerer denne behovsvurdering og opgavefordeling ikke i dag og alt for mange patienter får ikke dækket deres behov, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen.
- Sygehusene skal langt mere på banen med at vurdere behovene og sikre en fornuftig plan og solid faglig udvikling. Rigtigt mange patienter kan udskives til opfølgning i almen praksis og i et kommunalt tilbud med for eksempel fysisk træning og samtaler. Men en stor gruppe har behov for mere specialiseret genoptræning, som kræver bistand fra sygehusenes specialafdelinger og en lille gruppe er så hårdt ramt af sygdom og behandling, at de skal på deciderede rehabiliteringsklinikker, siger Frede Olesen.
Træthed og angst er hyppige senfølger
Forskning fra Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter Dallund på Fyn har tidligere vist, at over halvdelen af alle kræftpatienter oplever senfølger som et væsentligt element i deres dagligdag – selv mange år efter endt behandling. De hyppigste senfølger er svær træthed, smerter, depression, angst, vandladningsproblemer, vægttab og seksuelle problemer.
- Vi har et stort problem, som betyder rigtigt meget for rigtigt mange kræftpatienter, og som betyder unødig langt sygefravær eller invaliditet. Men vi ved også meget om, hvad der kan hjælpe på problemet. Så vi håber meget, at politikerne vil læse vores oplæg og gøre kræftrehabilitering til en vægtig del af kræftplan III, som regeringen har bebudet vil komme inden for den næste måned, siger Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen.
50 mio. til forskning i senfølger
Han understreger også, at det fortsat er et stort behov for at forske i de meste effektive måder at imødegå de mange senfølger efter kræftbehandling. Derfor har Kræftens Bekæmpelse givet 20 millioner kroner til dels at etablere et Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering ved SDU i Odense og dels at oprette et professorat i senfølger. Sammen med Novo Nordisk Fonden har Kræftens Bekæmpelse udbudt yderligere 30 millioner kroner til et konsortium, som vil forske i senfølger og rehabilitering. I alt altså 50 millioner kroner til forskning i området.
Kræftens Bekæmpelses krav i det nye oplæg om kræftrehabilitering:
• Alle kræftpatienter skal systematisk vurderes for deres behov for rehabilitering
• Regionerne skal overtage en større del af det faglige ansvar for rehabiliteringen fra kommunerne, og der skal være mere fokus på senfølger
• Begrebet ’rehabilitering’ skal skrives ind i Sundhedsloven
• Rehabiliteringsindsatsen skal skrives ind i de eksisterende behandlingspakker for de enkelte kræftsygdomme
• Der skal udarbejdes nationale retningslinjer for rehabilitering og opfølgning i forhold til diagnosespecifikke kræftsygdomme.
• Indsatsen skal målrettes de forskellige patientgruppers behov
Se Kræftens Bekæmpelses oplæg om rehabilitering
Læs mere om en ny hverdag efter kræft
Læs mere om rehabiliteringscenter Dallund
Læs mere om behov for rehabilitering
Se video om træthed efter kræftbehandling
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 13-10-2010
Nøgleord på siden: