Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hver anden kræftpatient har ikke symptomer, der peger i retning af kræft |
|
En netop offentliggjort undersøgelse viser, at kun hver anden kræftpatient har symptomer, der med det samme giver den praktiserende læge mistanke om kræft. Det betyder, at kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer ofte oplever ekstra ventetid, fordi de ikke fra starten kommer i en kræftpakke.
 |
| En alment praktiserende læge vil have cirka 10 patienter om året, som får en kræftdiagnose. |
Der er stor forskel på, hvor karakteristiske symptomerne er ved de forskellige kræfttyper, og det gør det til en ekstra udfordring for den praktiserende læge at fastslå, hvornår patienten har alarmsymptomer – det vil sige symptomer, som afføder øjeblikkelig kræftmistanke.
83 procent af patienter med brystkræft møder op med symptomer, der giver den praktiserende læge mistanke om kræft. For patienter med lungekræft er det tilsvarende tal kun 33 procent. Det viser en ny undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.
Undersøgelsen viser også, at det samlet set kun er hver anden patient , der har symptomer, som gør, at lægen øjeblikkelig får mistanke om kræft. Den anden halvdel af kræftpatienterne går altså fra lægen, uden at lægen er sporet ind på kræft, og de kræftpatienter kommer til at opleve længere ventetid, fordi de ikke fra starten kommer i en kræftpakke.
Af de kræftpatienter, som har symptomer, der ikke med det samme leder lægens tanker hen på kræft, har 24 procent symptomer, som giver mistanke om, at der er tale om alvorlig sygdom - uden at lægen dog præcist kan fastslå hvilken sygdom. Andre 27 procent har end ikke symptomer, der giver den praktiserende læge anledning til at tro, at der er tale om alvorlig sygdom.
Behov for bedre diagnosticering
Undersøgelsen påpeger, at der er behov for at udvikle nye og alternative veje til at henvise og diagnosticere patienter med ukarakteristiske symptomer.
Kræftens Bekæmpelse tidligere opfordring til sundhedsministeren om nemmere og bedre adgang til diagnostik (omtalt i martsudgaven af regionsudvalgsnyt), får således yderligere aktualitet og styrke, når der ses på de resultater som forskningsenheden for Almen Praksis netop er barslet med.
Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at kræftplan III kommer med anbefalinger om, at der gennemføres forsøg med forskellige organisatoriske modeller, som bedre kan imødegå problemet med de mange kræftpatienter, der har ukarakteristiske symptomer.
Af Ib Lindstrøm, analyse- og dokumentationskonsulent
Sidst ændret: 29-04-2010
Nøgleord på siden: