Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ventetid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer |
|
Ikke alle kræftpatienter bliver diagnosticeret på baggrund af klare indikationer på kræft. De har symptomer, der tyder på alvorlig sygdom, men som i første omgang ikke leder tanken hen på kræft. Derfor kan de komme til at vente nogen tid på at få deres kræftdiagnose. Men har patienten kræft, er der behov for hurtig udredning, og derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at der kommer en hurtigere og mere smidig adgang til at blive undersøgt.
Flere regionsudvalgsmedlemmer har udtrykt ønske om at få viden om, hvordan behandlings- og ventetidssituationen er for de kræftpatienter, som har ukarakteristiske symptomer og derfor ikke fra starten kommer ind i et accelereret forløb (de såkaldte kræftpakker).
De patienter henvises til almindelig udredning og kommer dermed sammen med patienter, der ikke lider af kræft. De er dermed i en gruppe, hvor der ofte optræder betydelig ventetid. Det skønnes, at det er tilfældet for 30 procent af kræftpatienterne.
Behov for nem adgang
Kræftens Bekæmpelse har henvendt sig til den daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og gjort opmærksom på behovet for nem adgang til diagnostik.
Kræftens Bekæmpelse peger på tre punkter, der sikrer, at patienterne hurtigt diagnosticeres og dermed hurtigt kommer i pakkeforløb:
1) Der skal ske en generel oprustning af sundhedsvæsenet, som sikrer tilstrækkelig diagnostisk kapacitet
2) De paktiserende læger skal have hurtig og let adgang til diagnostiske teknologier
3) I de tilfælde hvor de praktiserende læger ikke kan diagnosticere patienten, skal det være muligt uden ventetid at henvise til sygehuse med bred faglig repræsentation. Herfra skal det sidenhen være muligt at henvise til specialiserede centre.
Risiko for dårligere behandling
Kræftens Bekæmpelse fortsætter med at fokusere på mulighederne for at forbedre den generelle diagnostik. Det vil ikke kun gavne kræftpatienter med ukarakteristiske sygdomstegn. Men også patienter med andre sygdomme.
Samtidigt understreger Kræftens Bekæmpelse, at uden let og smidig adgang til diagnostik vil der være en del kræftpatienter, med ukarakteristiske symptomer, som kan risikere at blive stillet dårligere behandlingsmæssigt end patienter med klare tegn på kræft.
Mangler data
Der foreligger ikke fyldestgørende data på kræftpatienters ventetid og dermed heller ikke for gruppen med ukarakteristiske symptomer. Derfor er det ikke muligt mere præcist at sætte ventetider på de patienter, hvor det desværre ikke lader sig gøre at diagnosticere deres kræftsygdom på baggrund af karakteristiske symptomer.
Af Ib Lindstrøm, analyse- og dokumentationskonsulent
Sidst ændret: 25-03-2010
Nøgleord på siden: