Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undergrupper i regionsudvalget i Nordjylland

I regionsudvalget i Nordjylland er "Nyt fra undergrupper" fast punkt på dagsordenen, når der afholdes møde. Det er nemlig mindre udvalg under regionsudvalget, der i første omgang har hovedansvaret for at følge og vurdere de indsatsområder, som Kræftens Bekæmpelse arbejder med.

Regionsudvalget i Region Nordjylland har i august sammensat nye undergrupper, der hver især står med ansvaret for at følge og arbejde med de mange områder, der vedrører kræftsagen i regionen. Undergrupper, under regionsudvalget, har været en del af arbejdsmetoden næsten siden regionsudvalget i Nordjylland blev dannet.

”Kræfterne bruges  bedre, når et udvalg på 2-4 personer tager ansvar for et område. Det var en erfaring, vi hurtigt gjorde os, da vi dannede regionsudvalget og i starten havde nogle meget lange møder, hvor alle emner blev behandlet i det samlede regionsudvalg,” fortæller formand for regionsudvalget i Region Nordjylland, Jørgen Nielsen.

Ad hoc grupper
Nogle af underudvalgene i regionsudvalget i det nordjyske er ikke faste, men er ad hoc grupper, der kun har den levetid, som er nødvendig. Flere af de emner og områder, der er aktuelle i kræftplan III, kræver særlig opmærksomhed her og nu og placeres derfor i ad hoc grupper, som så sidenhen kan nedlægges.

Hvad enten der er tale om en undergruppe, der er permanent eller ad hoc, er det lysten, som skal drive værket. Derfor er det den enkelte, der selv melder sig til de grupper, hvor interessen for emnet er størst. Ifølge formanden er det ikke et problem at få grupperne bemandet.

Jørgen Nielsen peger på, at undergrupper også betyder, at alle medlemmer af regionsudvalget er 100 procent med i arbejdet for kræftsagen.
”På den måde sikrer man sig, at det ikke kun bliver de mest toneangivende i regionsudvalget, der præger arbejdet,” siger Jørgen Nielsen.

Samtidigt betyder undergrupperne, at det bliver mere overskueligt at være medlem af regionsudvalget, idet mange tiltag i betydelig udstrækning vurderes og forberedes i undergrupperne, inden de behandles på et møde i det samlede regionsudvalg. For naturligvis er det fortsat et samlet udvalg, der tager endelig stilling til, hvad regionsudvalget skal mene i en given sag.


Af Ib Lindstrøm, Analyse- og dokumentationskonsulent

Sidst ændret: 26-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen