Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kræftforskningen er reddet |
|
Skybruddet i juli, som satte København under vand, fik konsekvenser for forskningen i Kræftens Bekæmpelse. Men ikke så slemt som først frygtet.
’18 års arbejde kan være spildt efter skybruddet’ ’Kræftkatastrofe’ og ’Kræftforskning må starte forfra’. Sådan lød nogle af overskrifterne i medierne efter det voldsomme skybrud i København den 2. juli. Uheldet skete, da regn- og kloakvand fossede ind i kælderen hos Kræftens Bekæmpelse, hvor man havde 30 store kvælstoftanke (frysere) stående med blandt andet biobank med celler, vævs- og blodprøver.
Selv om der rent sikkerhedsmæssigt var installeret alarmer, pumper og tv-overvågning i kælderen, var der intet at gøre. I løbet af en halv time var vandstanden flere steder i kælderen oppe på 170 cm.
"Vi blev hårdt ramt, og vi er stadig i fuldt sving med at rydde op og med at få dannet et endeligt overblik over, hvad vi har mistet – også rent forskningsmæssigt," siger Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Biobank reddet
Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse: Kost, Kræft og Helbred begyndte i 1993 med deltagelse af 57.053 danskere. Der blev taget i alt 19 prøver pr. deltager. Det vil sige samlet set over én million prøver. 900.000 af disse var til stede i biobanken ved oversvømmelsen. Men med en ihærdig indsats af ansatte og deres familier lykkedes det at redde alle prøver.
Der ligger nu et stort arbejde forude med at få systematiseret prøverne og få de mange glas gjort rent.
"Det handler heldigvis kun om praktiske ting og tid. Det tyder nemlig på, at alle data er intakte, og det er det vigtigste," fastslår Leif Vestergaard Pedersen.
Cellelinjer er ødelagte
Der, hvor der til gengæld er sket skader, er inden for selve grundforskningen i Kræftens Bekæmpelse, altså den forskning, som blandt andet foregår under mikroskop. Det, som er mistet, er såkaldte cellelinjer. Det er råstoffet, når forskerne forsøger at finde svaret på, hvordan kræftceller deler og spreder sig fra det syge sted til resten i kroppen, med det mål at udvikle en bedre kræftbehandling.
Forsøg skal tøs op, og forskerne skal se, om cellerne er levende, og deres vækst er normal.
"Noget er helt sikkert gået tabt. Heldigvis kan vi hente en del af de tabte cellelinjer tilbage fra udlandet, fordi vi jo er en del af det internationale forskningssamarbejde," siger Leif Vestergaard Pedersen.
Tabt pusten – en smule
Leif Vestergaard Pedersen fastslår, at Kræftens Bekæmpelse har tabt pusten en smule, men minder samtidig om, at forskerne med alle de data og prøver, som findes i Kræftens Bekæmpelse, allerede har opnået meget værdifuld viden, der er i omløb og til gavn for kræftpatienter, men også rent forebyggelsesmæssigt.
"Det er en økonomisk bet for os – også ambitionsmæssigt, fordi vi gerne ville have nået endnu mere i år. Men vi skal nok få det indhentet," siger han.
Af Jytte Dreier, Journalist
Sidst ændret: 26-08-2011
Nøgleord på siden: