Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Regionsudvalgene prioriterer Kræftplan III |
|
Regionsudvalgene vil gerne arbejde med Kræftplan III som politisk fokusområde i 2011. Det var tilbagemeldingen, da formænd og næstformænd mødtes til det regionspolitiske formandsmøde torsdag den 3. februar.
I Finansloven for 2011 blev der indgået en aftale om Kræftplan III, som rækker frem til 2014. 2011 bliver et forberedelsesår, hvor mange af de store indsatsområder skal planlægges, og grundlaget for indsatserne skal udarbejdes. Og det arbejde vil regionsudvalgene gerne være med til at holde regionerne fast på.
Følgende emner inden for Kræftplan III blev nævnt på mødet:
• Palliation
• Rehabilitering
• Screening (for tarmkræft, men også for brystkræft- og livmoderhalskræft)
• Patientuddannelse
• Sundhedsaftaler
• Diagnostiske centre
• Pårørende
• Børn, unge og kræft
Udover de nævnte emner, har regionsudvalgene også fokus på problemstillinger i deres egen region, og det arbejde fortsættes også som planlagt.
De politiske indsatsområder for 2011 bliver indstillet til endelig vedtagelse på repræsentantskabsmødet, som finder sted den 28. - 29.maj.
Af Annemette Grant Larsen, kommunikationskonsulent
Sidst ændret: 23-02-2011
Nøgleord på siden: