Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Fremtidens strålebehandling fanger bevægelige kræftsvulster |
|
Ny forskning arbejder på bedre strålebehandling af kræftsvulster, der bevæger sig. Metoden kan for eksempel bruges mod svulster, der sidder i lungerne og flytter sig, når patienten trækker vejret. Når teknikken kommer i brug, vil læger kunne bestråle svulsterne langt mere effektivt og med færre bivirkninger, end man kan i dag. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen økonomisk med 1,35 mio. kr.
Når kræftsvulster behandles med stråleterapi, er formålet at ramme kræftvævet så præcist som muligt. Selv om normalt væv er bedre end kræftvæv til at reparere skaderne fra strålebehandling, giver det alligevel bivirkninger, hvis det normale væv rammes.
Derfor forsøger lægerne at undgå, at det raske væv rammes. Det kan være en særlig udfordring, hvis svulsten sidder et sted i kroppen, hvor den bevæger sig meget. Svulsten kan flytte sig flere centimeter, hvis den f.eks. sidder i lungen eller leveren, hvor den bevæger sig, hver gang patienten trækker vejret, eller i blæren, prostata eller tarmen. Usikkerheden gør, at man er nødt til at bestråle et område, som både dækker svulsten og dens forventede bevægelse. Det betyder øget bestråling af normalt væv, og man kan derfor blive nødt til at skrue ned for stråledosis af hensyn til det normale væv.
Et forskerhold fra Aarhus Universitetshospital arbejder imidlertid nu på at gøre bestrålingen af selv de meget bevægelige svulster væsentligt mere præcis, end den er i dag. Metoden går ud på at følge svulstens placering under strålebehandlingen og med tiende-dele sekunders varsel flytte strålefeltet, så behandlingen hele tiden med ultrahøj præcision rammer kræftsvulsten.
Guldmarkører
I dag planlægger lægerne strålebehandlingen ved at scanne det område af kroppen, der skal bestråles, for derved at få et billede af svulstens størrelse og placering. Dertil lægger man en sikkerhedsmargin, som også bliver bestrålet, for at sikre at svulsten stadig bliver ramt, selv om den flytter sig lidt. Hvis det står til de århusianske forskere, kan den sikkerhedsmargin i fremtiden blive væsentligt mindre.
Forskerne arbejder med to teknikker for bedre at kunne følge svulstens præcise placering under strålebehandlingen. Den ene metode går ud på at indoperere en guldmarkør i svulsten, som derved bliver synlig på et røntgenbillede. Markøren spores under behandlingen ved serier af røntgenbilleder, som via avanceret computerudstyr kan fortælle strålekanonen, hvor den skal ramme.
GPS sendere
Den anden teknik til at spore svulsterne er en lille spole, der udsender et signal og dermed, som en GPS, fortæller præcist, hvor svulsten er. Forskerne har allerede afprøvet teknikken i forsøgsopstillinger med gode resultater og går snart i gang med at teste metoden på 10 mænd med prostatakræft.
Gevinsten ved den større præcision kan ifølge Per Rugård Poulsen bruges på to måder.
”Lægerne kan enten øge den dosis stråler, patienten får, og på den måde dræbe flere kræftceller. Eller de kan beholde en lavere dosis, hvorved patienten får færre bivirkningerne end i dag på grund af færre skader på det normale væv. Det sidste valg kan f.eks. være en fordel, hvis den nuværende stråledosis er høj nok til at fjerne kræften,” forklarer Per Rugård Poulsen.
Endnu bruges metoden ikke til behandling, men forskere i bl.a. USA, Australien og Tyskland arbejder på at få den nye teknik ud til patienterne.
Nøgleord på siden: